Mandag, 14 marts 2016 07:55

Efter 2. playoffs: Holte og Marienlyst stempler ind som førsteudfordrere til DM-guldet

Written by
Foto: Flemming Patulski Nielsen Foto: Flemming Patulski Nielsen
Førsteudfordrerne til DM-guldet levede op til favoritværdigheden i 2. playoff-weekend. To sejre ud af to mulige blev det til både Holtes damer og Marienlysts herrer, som nu topper deres playoff-pulje.  

Anden playoff-weekend i Ny Holtehal var på forhånd udpeget til at give svar på, hvem de stærkeste kandidater til en plads i DM-finalen fra playoff-pulje B skulle være.

Hos kvinderne havde forhåndsfavoritter Holte, der har vundet medaljer i de seneste 28 år i træk, tilmed fordel af hjemmebane. Åbningskampen mod et skadesplaget Team Køge blev vundet med 3-0. Holte vandt også sin anden kamp i denne playoff-runde med 3-1 over Amager, der døjede med en del skader og sygdom.

Hos mændene skulle Marienlyst vise, hvorfor de førte Volleyligaens grundspil indtil allersidste runde, hvor Gentofte vippede dem væk fra duksepladsen. Fynboer havde sætbolde imod sig både i 1. og 2. sæt mod Ishøj i deres åbningskamp, men viste hvorfor de regnes som en af favoritterne til DM-titlen og vandt kampen med 3-0. I det rent fynske opgør mod Middelfart vandt Marienlyst 3-1.

2’er-kampen helt åben
Med weekendens resultater i playoff-pulje B virker Holte og Marienyst som de stærkeste til at vinde hver deres pulje og dermed sikre sig videre adgang til DM-finalerne.   

Kampen om 2. pladsen i puljen og videre avancement til kampen om bronzemedaljer er dog helt åben.

Hos kvinderne ser det bedst ud for Amager, der med deres 3-1-sejr over Køge, indtager 2. pladsen. Ishøj sikrede sig den placering hos mændene ved at besejre Middelfart ligeledes med 3-1 i playoff-pulje B’s sidste opgør.

I den kommende weekend er det Pulje A, der spiller deres sidste playoff-kampe og sætte navn på, hvilket hold der kommer i DM-finalen. I Pulje A topper de regerende danmarksmestre Brøndby og Gentofte.

Playoff-kampene spilles over fire weekender i marts. I hver playoff-weekend spiller tre herrehold og tre damehold ved samme event. Få det fulde overblik her.

Vinderne af de to playoff-puljer kvalificerer sig til DM-finalerne, som spilles lørdag den 9. april i Marienlystcentret og lørdag den 16. april i Gentofte Sportspark. 2’erne i puljerne spiller om bronze.

Samtlige playoff-kampe og DM-finaler streames direkte på Zibra Sport.
Få det fulde overblik over playoff-kampene og DM-finalerne her.
Read 490 times Last modified on Fredag, 18 marts 2016 20:29