Tirsdag, 02 februar 2016 12:25

Stor streaming-sæson på Zibra Sport åbner med fynsk klassikker

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Sportfans skal fremover klikke ind på ZibraSport.dk, når de vil følge dansk volleyball live. Volleyball Danmark og Zibra Sport har indgået samarbejde for 2016 om streaming af blandt andet Volleyligaen med playoff og DM-finaler. Første kamp bliver den fynske klassiker mellem Middelfart og Marienlyst.

Volleyballinteresserede har tidligere klikket ind på DreamSports.tv for at følge Volleyligaen live. Nu skal de vænne sig til at skrive ZibraSport.dk, som har overtaget streamingen af blandt andet volleyball.

Transmissionerne bliver optimeret med grafik og kommentator, og der venter et hav af kampe, knivskarp kvalitet og masser af bonusstof på Zibra Sports volleyball-kanal.

”Vi ser meget frem til at samarbejde tæt sammen med Zibra Sport om at give hele Volleyball Danmark og alle sportsinteresserede den bedste mulighed for at følge dansk volleyball på alle niveauer. Jeg er sikker på, at vi sammen kan rykke streaming af volleyball herhjemme til næste niveau,” siger Mikael Trolle, sportsdirektør i Volleyball Danmark.

Zibra Sport kommer til at levere det superskarpe kvalitets stream, som har kendetegnet tranmissionerne fra Volleyligaen og Final 4 i denne sæson.

”Zibra Sport er det nyeste skud på stammen inden for streaming af sport. Vi ser frem til at levere de bedste sportsgrene på den bedste platform, som vi lancerer i en helt ny og optimeret udgave i løbet af foråret. Vi ser spændende perspektiver i volleyball og glæder os til samarbejdet,” siger Birger Hauge, direktør i Zibra Sport.

Med det nye samarbejde kan sportsfans se frem til endnu flere volleyball-streaminger fra blandt andet Volleyligaen, landskampe, ungdoms DM og Danish Beachvolley Tour.

Allerede nu kan man gå på opdagelse i arkivet på Zibra Sport, hvor der ligger masser af gratis timer volleyball lige til at gå til på computer, mobil eller tablet.

Første volleyballkamp der streames i knivskarp kvalitet på Zibra Sport bliver den fynske klassiker mellem sidste sæsons sølv- og bronzevindere Middelfart og Marienlyst. Kampen vises torsdag den 11. februar klokken 20:00.

Gå på opdagelse hos Zibra Sport her.
Read 1409 times Last modified on Fredag, 12 februar 2016 13:46