Torsdag, 31 december 2015 07:04

Bedre end nytårsskihop: Se landsholdene live mod Luxembourg

Written by
De danske ligalandshold spiller 1.-4. januar Novotel Cup i Luxembourg. Se begge landshold spille LIVE 1. januar i invitationsturneringen, som både damerne og herrerne vandt sidste år.

Mens store dele af Danmark den 1. januar ser skihop fra Garmisch Partenkirchen på sofaen, skal Danmarks dame- og herreligalandshold spille bold i Luxemburg, hvor de skal forsøge at gentage succesen fra sidste år, hvor begge mandskaber vandt invitationsturneringen Novotel Cup.

1. januar møder både damerne og herrerne værterne fra Luxembourg, og begge kampe streames live her.

Damelandsholdet spiller klokken 17:30, mens herrerne er på klokken 20:00.

Der er foretaget to justeringer i de danske trupper, idet Aske Mørkeberg Sørensen fra Gentofte har meldt fra pga. studier. Han erstattes af den nyslåede pokalmester Kasper Helverskov fra Marienlyst.

Også damelandsholdet har foretaget en justering af truppen til Luxembourg, idet Årets Spiller Ci Eshel fra Elite Volley Aarhus har meldt fra grundet arbejde. Hun erstattes af Mette Sallerup fra Amager.

Læs også: Ligalandshold på titelforsvar i Luxembourg

Read 709 times