en holdsport med venskaber for livet

ungdomsvolleyball

vil du starte til ungdomsvolleyball?

ungdomsvolleyball: en holdsport med venskaber for livet

Ungdomsvolleyball dækker over vores tilbud til unge i alderen 13-19 år i vores to ’klassiske’ discipliner, nemlig volleyball og beachvolleyball. Fælles for dem begge er et stærkt fokus på fællesskabet og udviklingsmulighederne, uanset om man er til sand, halgulv eller en god kombination af begge.

I vores mange klubber er der stribevis af tilbud, som passer til lige netop dine drømme, ambitioner eller ønsker. Her kan du få udlevet din drøm om at spille dig helt til tops og måske endda få en plads på et af de danske ungdomslandshold. Du kan også finde et hold, hvor det sociale sammenhold og fællesskabet er vigtigere end konkurrencer og medaljer – vi har plads til ALLE.

Uanset hvad man er til, er volleyball – på sand eller gulv – en fantastisk måde at møde andre unge og få skabt en aktiv hverdag. Vi garanterer sved på panden, smil på læben og venskaber for livet.

volleyball for ungdomsspillere

Starter man til volleyball som ungdomsspiller, er der tale om 6-personers volleyball, hvor der oftest spilles officielle kampe i rækkerne U15, U17 og U20 (se turneringer). Volleyball er en holdsport med stort H, og du vil hurtigt blive del af en et fedt fællesskab på holdet.

Kommer man fra Kidsvolley eller Teenvolley er den klassiske 6-personers volleyball en naturlig udvikling, men man kan også sagtens starte til volleyball uden før at have prøvet det. For i volleyball er der nemlig plads til alle – både dem, der vil konkurrere og dem, der vil hygge.

beachvolleyball for ungdomsspillere

Beachvolleyball for ungdomsspillere er en fed udendørs motionsform. Her spiller man 2 personer på banen, som giver et helt særligt makkerskab. Man kan deltage i ungdomsturneringerne på Danish Beachvolley Tour i U15, U17 og U20.

Beachvolleyball kan både spilles som et sommersupplement til volleyball, men der er også flere og flere, som begynder at spille beachvolleyball hele året rundt takket være indendørs sandhaller. Man behøver ikke have nogen speciel erfaring for at starte, bare man er klar til at kaste sig i sandet.

Forældre

Er du forælder til en ungdomsspiller? Dyk ned i vores information, tips & tricks til forældre og få et indtryk af, hvad du kan forvente af ungdomstræninger og -stævner.

træner

Er du – eller ønsker du at blive – ungdomstræner? Få inspiration til nye træningsøvelser, få styr på reglerne, læs mere om uddannelsesmuligheder og meget mere.

klub

Har din klub et ungdomshold? Dyk ned i vores mange nyttige materialer og værktøjer til, hvordan I kan styrke klubbens ungdomsarbejde og skabe et godt ungemiljø.



skal du starte til ungdomsvolleyball?

Juhuu! Vi glæder os til at byde dig velkommen. Man kan starte til ungdomsvolleyball i klubber rundt omkring i hele landet. Gi’ os et ring eller send en mail, så finder vi den helt rigtige klub.

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål til denne side

Christina Attrup Juhl

Udviklingschef