Hjemmesidebanner
mandag, 29 juni 2020 17:42

Final 4 og Dansk Volleyball Award til smilets by de næste tre år

Written by
Final 4 og Dansk Volleyball Award til smilets by de næste tre år Foto: Into Foto

Selvom der har været et bredt kandidatfelt til værtskabet af Final 4 og Dansk Volleyball Award, så får ASV genvalg efter dette års store succes. Den aarhusianske klub og Volleyball Danmark har indgået en aftale om at placere de to events i Aarhus de kommende tre sæsoner.

I februar blev Final 4 og Dansk Volleyball Award afviklet i Aarhus. Der blev lagt et stort stykke arbejde af ASV, hvor hele klubben og de mange frivillige kræfter på fornemmeste vis løftede opgaven, så det blev en god weekend, med et velafviklet Final 4 og Dansk Volleyball Award, og det har haft stor indflydelse på, at Volleyball Danmark igen har haft de to events i udbud hos de danske klubber.

I april indbød Volleyball Danmark klubber med hold i Volleyligaen til at melde deres interesse i et flerårigt samarbejde, og efter dialog med de interesserede klubber – og modtagelse af deres bud – blev det besluttet at gå efter et 3-årigt samarbejde. Interessen har været stor og Volleyball Danmark modtog flere attraktive bud på værtskabet, hvilket bekræfter, at Final 4 og Dansk Volleyball Award er et attraktivt produkt.

Vi så allerede i februar måned, at Volleyball Danmark og ASV lykkedes med at afvikle et godt Final 4 og Dansk Volleyball Award, og vi tror at den nye 3-årige aftale gør det muligt at udvikle konceptet yderligere til glæde for tilskuere, samarbejdspartnere, klubber, spillere og hele Volleyball Danmark familien.” fortæller direktør for Volleyball Danmark, Jesper Jørgensen.

Hos ASV glæder man sig over, at man de næste tre sæsoner får mulighed for at hoste de to store events i Volleyball Danmark Final 4 og Dansk Volleyball Award.

“Vi er, i ASV, utroligt glade for, at vi igen kan stå som værter for Final 4 og Dansk Volleyball Award og endda de næste tre år frem. Final 4 og Dansk Volleyball Award har stor værdi for os som klub og giver os muligheden for at promovere sporten endnu mere i Aarhus. Sidste år oplevede vi en fantastisk stemning i hallen og med erfaringer fra sidste år er vi klar til endnu engang at sætte gang i lægterne.” fortæller formanden hos ASV, Natascha Winther Olsen.

Det var første gang i år, at ASV var værter for Final 4 og Dansk Volleyball Award. Et værtskab der gjorde, at hele klubben rykkede sammen, og løftede opgaverne i flok.

”Vi havde en fantastisk flot opbakning fra klubbens medlemmer i år, som trådte til, hvor der var brug for det. Frivilligheden i klubben er drivkraften til at kunne holde sådan et stort event igen og vi er glade for at få muligheden.

Vi glæder os til at invitere alle til ægte volleyballfest.” afslutter formanden for ASV, Natascha Winther Olsen.

Final 4 afvikles næste gang den 5. og 6. februar 2021 i Ceres Park, og efterfølgende inviteres hele Volleyball Danmark til årets største volleyball-fest, når dørene bliver slået op til Dansk Volleyball Award 2021.

Read 330 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.