Hjemmesidebanner
mandag, 09 marts 2020 18:17

Hvad er Ramasjang Familievolley?

Written by

Ærteposer, bolde i alle størrelser, balloner, kegler og hulahopringe! Ramasjang Familievolley er fyldt med sjove redskaber, spændende udfordringer og fart over feltet! Men hvad går Ramasjang Familievolley egentlig ud på? Bliv klogere her.

Ramasjang Familievolley er et nyt koncept udviklet for børn i alderen 3-6 år og deres forældre som et aktivitetstilbud til børnefamilier. Til Ramasjang Familievolley opsættes forskellige lege, øvelser og spil, hvor forældre og børn får mulighed for at være aktive sammen og øve samarbejdet med andre familier også.

Til Ramasjang Familievolley øver man ikke specifikke volleyball-teknikker. Træningen er bygget op omkring en legende tilgang til volleyball, og legene og øvelserne kan således både være med og uden bolde og diverse redskaber. Formålet med legene og øvelserne er, at børnene udvikler deres motorik og boldforståelse, men i lige så høj grad oplever glæden ved at være aktive sammen og have et fællesskab som hold. Derfor bygger Ramasjang Familievolley også en god bro til barnets videre introduktion til Kidsvolley efter 6-års alderen. 

En blød introduktion til foreningslivet
Ud over at være et sjovt tilbud til børnefamilier, fungerer Ramasjang Familievolley også som en blød introduktion til foreningslivet. Børnene har forældrene med i hånden, og de lærer hvordan man interagerer i fællesskabet med andre børn og voksne. Det er en gylden mulighed for at starte et godt tilhørsforhold op til klubben, og ”Ramasjang familier” kan ende med at blive klubbens mest loyale medlemmer. 

Kom godt i gang med Ramasjang Familievolley i klubben – book et gratis opstartsforløb
Lyder Ramasjang Familievolley som noget du eller din klub har lyst til at starte op, så er der masser af hjælp og inspiration at hente.  

Volleyball Danmark har udviklet et opstartsforløbguides og materialer, der skal hjælpe klubberne i gang med at etablere et Ramasjang Familievolley-tilbud. Og for at sætte ekstra skub i processen, tilbydes der lige nu gratis opstartsforløb til de 20 første klubber, der ønsker at komme i gang (normalpris 1.990kr.) Det er intet krav, at opstartsforløbet skal starte umiddelbart efter klubbens tilmelding. Opstartsforløbet kan f.eks. times med opstart for sæsonen 20/21.

Vil din klub kontaktes med mere information om Ramasjang Familievolley, så klik her.

Read 243 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.