Hjemmesidebanner
torsdag, 28 november 2019 11:08

Månedens dommer: ”Det bedste ved at dømme kampe er, at man møder forskellige mennesker.”

Written by
Ajla Zolovic på 15 år er ganske ny i dommerfaget. Alligevel er hun meget bevidst om sin rolle som dommer og dedikeret til at yde sit bedste, hver gang hun stiller sig på dommerstolen – og det gør hun tit! Læs mere om månedens dommer lige her, og husk at give Ajla et ekstra klap på skulderen, næste gang du ser hende i hallen.

billede til vdNavn: Ajla Zolovic
Alder: 15 år
Beskæftigelse: Folkeskoleelev
By/klub: Brønderslev / VK Vendsyssel

Dommerhistorie
Jeg startede med at dømme, efter min klub var vært for U16 DM i 2018. Mit hold skulle være sekretærer, og det det var dér, at jeg rigtigt begyndte at interessere mig for volleyball. Jeg begyndte at se en masse kampe på Volley TV og komme med ud og se min træner Nicklas Thomsen dømme ligakampe. Derefter lærte jeg efterhånden alle dommertegnene, og så begyndte jeg at tage dommertjansen, hver gang mit hold skulle dømme til diverse turneringer.

Dommertype
Jeg fokuserer altid på at være 100% retfærdig, og jeg ændrer aldrig min mening. Men jeg er altid klar på at give en forklaring, hvis nogen er utilfredse med noget, som jeg har dømt. Ellers er jeg smilende og viser altid overskud.

Den gode kamp
Det har været en god kamp for mig, når jeg ved, at jeg har været retfærdig og koncentreret, og at alle er tilfredse, og der stadig er god stemning på begge hold. Som spiller ved jeg selv, hvor frustrerende det føles, når man føler en dommer har været uretfærdig eller uopmærksom.

Derfor er det sjovt
Det bedste ved at dømme kampe er, at man får lov til at se spillet på mange måder, og man møder forskellige mennesker. Og så er det altid en god idé i ungdomsrækkerne at dømme de hold, som man skal spille imod, så man kan læse spillet lidt bedre, når man selv spiller imod dem. Jeg har en stor kærlighed og passion til volleyball, og det bruger jeg også, når jeg dømmer.

Den bedste oplevelse
Min mest mindeværdige oplevelse som dommer er, dengang jeg efter at have dømt en kamp til Ikast Cup faldt i snak med en pige på et af holdene, og så har vi været rigtig gode venner lige siden. Det er en af de mange gode ting ved at dømme, at man lærer nye mennesker at kende.

Vi takker Ajla for hendes indsats som dommer! 

Månedens dommer er en dommer, som har gjort sig særligt bemærket i sin klub eller til kampe, og som fortjener et ekstra klap på skulderen. Titlen som ’Månedens Dommer’ kan gå til alle slags dommere uanset hvor mange års erfaring, personen har, og på hvilke niveauer og i hvilke aldersgrupper han/hun dømmer – vi er glade for alles indsats og dedikation til sporten. Kender du en oplagt kandidat til ’Månedens Dommer’ er du velkommen til at sende din indstilling til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
Read 435 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.