Hjemmesidebanner
onsdag, 02 oktober 2019 14:11

Volleyball Danmarks nye formand: ”Vi skal have skabt en samarbejdskultur”

Written by
Volleyball Danmark har fået en ny bestyrelsesformand. Ved det ekstraordinære repræsentantskabsmøde tirsdag den 1. oktober blev Mads Olsen enstemmigt valgt til formandsposten. Læs mere om den nye formands tanker og forventninger til det kommende arbejde i bestyrelsen her.

Knap har den 55-årige gymnasielærer og tidligere fagkonsulent Mads Olsen fået sin officielle titel som Volleyball Danmarks bestyrelsesformand før han skal smøge ærmerne op og påbegynde arbejdet.

”Jeg kommer jo udefra og vil her i starten bruge lidt tid på at lære organisationen bedre at kende. Herfra handler det om at få etableret de positive relationer, fra bestyrelsen til administrationen og ud i klubberne. Vi skal have skabt en samarbejdskultur og en konstruktiv tone, så vi trækker i den samme retning.” forklarer Mads Olsen.

”Det er ingen hemmelighed, at vi skal genoprette økonomien, og det vil være det primære fokus fra start. Men for mig er det vigtigt at understrege, at en sund økonomi ikke er et mål i sig selv. Vi skal etablere den gode økonomi for at have rum til at skabe nye initiativer og til at udvikle os,” fortsætter han.

Flere medlemmer og udvikling af bredden
Mens der allerede venter den nye formand og resten af bestyrelsen en række opgaver og politiske beslutninger inden for den nærmeste fremtid, glæder Mads Olsen sig også til det langsigtede arbejde.

”Det er vigtigt, at vi ikke bliver færre volleyballspillere i landet. Vi er i skarp konkurrence om medlemmerne, og vi skal derfor arbejde på at gøre forbundet og klubberne i stand til at skabe medlemsvækst. Jeg vil arbejde for, at vi får styrket initiativerne omkring udviklingen af vores bredde. Det er her størstedelen af vores medlemmer er og skal komme fra.” uddyber han.

”Derudover skal vi styrke organisationen ude i klubberne. Flere medlemmer kræver sunde og stærke klubber, og vores opgave som forbund bliver at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe i denne proces.” afslutter Mads Olsen.

Mads Olsen tilslutter sig nu resten af bestyrelsen, som mødes allerede på søndag den 6. oktober. Se hele bestyrelsen her.

Læs mere om Mads Olsen her.
Read 932 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.