Hjemmesidebanner
torsdag, 05 september 2019 13:38

Her er truppen til DU17 EM-kvalifikation

Written by
Den 13.-15. september spiller det danske DU17 landshold første runde af EM-kvalifikationen på dansk grund i Køge. Se hvem der er med på holdet og læs mere om turneringen her.

De danske DU17 piger skal på hjemmebanen i Køge forsøge at komme et skridt tættere på EM-finalerunden, som afvikles i Montenegro i sommeren 2020. Danmark skal i første omgang op imod Sverige og Island i puljespillet, mens Finland, Norge og Irland spiller indbyrdes i den anden pulje. Herefter kan alt ske.


”Vi har en god chance for at gå videre fra puljespillet. Sverige har vi spillet meget tæt med i denne årgang, og vandt vores seneste opgør mod dem, så vi har forhåbentlig en fordel. Island plejer vi at præstere godt imod, men intet er jo sikkert. Kigger vi på turneringen som helhed er Finland nok de klare favoritter. Norge kan dog også overraske, da det er første gang vi skal se denne årgang i aktion fra deres side.” forklarer Elitechef i Volleyball Danmark, Sven Brix.

”Vi er meget stolte af at lægge hus til denne første runde af EM-kvalifikationen. Det er med til at skabe en ekstra opmærksomhed omkring vores sport samtidig med, at vi virkelig kan anerkende de unge spilleres indsats ved at heppe med direkte fra sidelinjen, som de fortjener. Vi håber derfor også på stor national opbakning, så vi kan få skabt nogle flotte rammer omkring turneringen og ikke mindst en fantastisk hjemmebanefordel for vores landshold.” opfordrer Sven Brix.

Turneringen spilles i Asgård Skolens hal, hvor der vil være kampe fra fredag morgen til finalen spilles søndag eftermiddag. Adressen er Norsvej 2, 4600 Køge. Der er gratis indgang.


SE FACEBOOK BEGIVENHED FOR TURNERINGEN

De seks nationer spiller i to puljer, hvor 1’eren og 2’eren i puljen går videre til semifinaler og herefter finaler. Vinderen af turneringen sikrer sig en direkte plads til EM-finalerunden i Montenegro, mens 2’eren og muligvis også 3’eren får en chance til i anden runde af kvalifikationen, som spilles i foråret 2020.

Danmarks Kamprogram
Fredag d. 13. september kl. 12:00 – Danmark vs Island
Fredag d. 13. september kl. 18:00 – Danmark vs Sverige


Semifinaler spilles lørdag d. 14. september kl. 15:30 og 18:00


Bronzekamp og finalen spilles søndag d. 15. september kl. 12:30 og 15:00

Du kan følge DU17s aktiviteter på 
Ungdomslandsholdets Facebookside her

DU17 truppen
DU17 landsholdet består af spillere født i årgang ’04 og ’05.

Hæver
Clara Therese Christensen, Gentofte Volley

Ida Ries Berglund, Lyngby-Gladsaxe Volley

Center:
Frida Pfeiffer Kristensen, Lyngby-Gladsaxe Volley

Ingrid Stenkil Lajer, Lyngby-Gladsaxe Volley
Sarah Karoline Boe Sørensen, DHV Odense

Kant:
Caroline Stenholt Krogh, ASV

Emma Gylling Nielsen, VK Vestsjælland
Frida Meincke Lyø, DHV Odense

Rikke Louise Glargaard Christensen, Lyngby-Gladsaxe Volley

Diagonal
Cirkeline Roed Høg, Sønderborg VK

Ida Linné Herskind, Farum-Holte Volley

Libero
Laura Bonfils, Farum-Holte

Trænerstab
Mats Björkman, Head Coach
Bo Møllgaard, Assistant Coach

Natascha Winther Olsen, Team Manager
Line Trans-Hansen, Fysioterapeut
Read 1328 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.