Hjemmesidebanner
tirsdag, 12 marts 2019 13:08

Beachvolleyens Dag: Få en hyggelig dag blandt klubbens medlemmer og lok nye til

Written by

Lørdag d. 1. juni er der premiere på Beachvolleyens Dag. 25 klubber er allerede tilmeldt. Tilmeld klubben senest søndag d. 7. april.

Til den landsdækkende event, Beachvolleyens Dag, har alle klubber – både beachvolley- og volleyklubber – mulighed for at invitere egne medlemmer og interesserede ud i sandet.

”Vi er med til Beachvolleyens Dag, fordi vi gerne vil give vores medlemmer en god oplevelse på kryds og tværs af klubbens hold. Og så vil vi selvfølgelig også gerne lokke nogle nye medlemmer til,” siger Jan Larsen, formand for Ringsted Volley

”Volleyball Danmark og DGI Volleyball giver os en række gratis materialer, som er meget nemme at benytte til at lave et godt arrangement”, siger han.

Til arrangørklubber trykkes gratis postkort med klubbens egen information. Derudover har klubben mulighed for online at hente bl.a. tekster til Facebook-begivenhed og nyhed til hjemmesiden, plakatskabelon, fotos og forskellige guides.

”Vi ved, at mange frivillige har travlt i hverdagen. Derfor har vi produceret en række materialer, som er nemme og lige til at bruge. På den måde kan hver arrangørklub hurtigt lave alt fra pressemeddelelser til Facebook-opslag og mails til klubbens egne medlemmer,” siger Sebastian Mikelsons, projektleder i Bevæg dig for livet – Volleyball og Beachvolley.

”Derudover producerer vi reklamefilm og annoncer, så vi på den måde kan supplere klubbernes egen markedsføring,” siger han.

Se materialerne alle klubber nemt og gratis kan benytte

 
Sidste chance for tilmelding – søndag d. 7. april

Tilmeld klubben online til Beachvolleyens Dag. Tilmeldingen lukker søndag d. 7. april kl. 23.59.


Read 111 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.