Hjemmesidebanner
lørdag, 05 januar 2019 19:19

De danske damer vinder over Georgien

Written by
Det var revanche-tid imod Georgien. Efter at have tabt 1-3 i Ikast i august, var det nu tid til at give igen på Georgiens hjemmebane i Tbilisi.

Georgien vs. Danmark: 2-3 (14-25, 25-21, 25-20, 19-25, 11-15)
EM-kvalifikation, Tbilisi


Det danske hold gik meget fokuseret til opgaven og fik lukket helt ned for georgierne i 1. sæt, der blev vundet 25-14.

Georgien kom dog igen med stabilt spil, og selvom sættene var tætte langt hen af vejen, var værterne stærkere i de afgørende faser og kunne bringe sig foran med 2-1 i sæt.

I 4. sæt var det danske bundniveau igen skyhøjt, og med aggressivt spil kunne kampen bringes ud i 5. sæt.

Tiebreaken blev med danskerne i førersædet, en god servestart af Nikoline Mogensen bringer Danmark foran med 4 point. Den føring holder danskerne hjem med endnu et højt bundniveau og aggressivt spil.

Dermed blev det til en velfortjent revanche med en rigtig solid indsats.

Der var rigtig gode præstationer over hele linjen i dagens kamp.

Tenna Donslund spillede en solid kamp i alle facetter, og libero-duoen med Laura Kjelstrup og Ditte Kjær-Hansen løste hver deres roller på fornem vis.

Mikala Mogensen fik løftet sit spil og var stærk i offensiven på de afgørende tidspunkter. Storesøster Nikoline Mogensen lavede 7 serveesser - 2 af dem i femte sæt.

Bedste spiller blev dog Paulina Hougaard-Jensen, der med 24 point ikke kun var Danmarks, men hele kampens mest scorende spiller.

Se statistik fra kampen her.
Read 155 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.