Hjemmesidebanner

Kampspillet: Four-a-side Volley

Four-a-side Volley kan med fordel spilles til Voksenintroduktion, da Four-a-side Volley henvender sig til både helt nye og nuværende spillere. Spillet sikrer, at både nybegyndere og mere rutinerede spillere kan spille side om side - samtidig med at glæden, hyggen og spilkvailiteten opretholdes for alle.
I Four-a-side Volley spilles der fire-mod-fire. Der er garanti for masser af boldberøringer og lange dueller. Takket være forenklede regler kan både nybegyndere og mere erfarne volleyballspillere deltage på samme tid - og det er underholdende for alle!

Sådan spilles Four-a-side Volley

Four-a-side Volley følger de almindelige volleyballregler - med fem simple særregler:

  1. Hvert hold må max have fire spillere på banen
  2. Bolden må ramme jorden én gang, hver gang bolden er på et holds banehalvdel
  3. Bolden igangsættes - uanset vinderen af pointet - dér, hvor bolden ender med en underhåndsserv. Der er ikke krav om, at der skal serves bag baglinjen, ligesom der ikke er krav om, at én bestemt spiller skal serve
  4. Hver gang bolden skydes over nettet, roterer det hold, der skød bolden over, en plads
  5. Alle spillere må angribe og blokere over alt på banen

Brug Four-a-side Volley i træningen

Four-a-side Volley er et genialt spil, når der er nybegyndere til træning. Spil derfor Four-a-side Volley, hvis I har nybegyndere til træning eller hvis I laver et Voksenintroduktions-forløb.

Four-a-side Volley kan også sagtens spilles udelukkende blandt mere øvede spillere. Spillet kan sagtens spilles med kun 6 til træning, og der vil være garanti for sjov, sved på panden og en høj puls!

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.