Hidtil har denne ældste ungdomslandsholdsårgang deltaget hvert andet år i kvalifikationen til VM for U21-landshold.
I januar 2015 spillede holdet VM-kvalifikation på hjemmebane mod Italien og Tjekkiet. Det blev ikke til nogen sejre, men en sætgevinst mod verdensklasseholdet fra Italien viste tydeligt, at der er masser af talent på det danske hold.
Den seneste turnering blev spillet d 5.-9. januar 2017 i Bulgarien. Modstanderne var Bulgarien og Frankrig. Det blev desværre til to knebne nederlag mod de to stærke modstandere.
Fremover vil kvalifikationen til VM for HU21 foregå via placeringerne ved EM-slutrunden for HU20-landshold. Der vil således ikke være nogen separat kvalifikationsturnering under CEV.