Volleyball Danmark

Formandsskifte i Volleyball Danmark

Efter fire år som formand for Volleyball Danmarks bestyrelse har forperson Mads Olsen besluttet at træde tilbage på årets repræsentantskabsmøde, der finder sted i Middelfart søndag den 26. maj 2024.

Mads Olsen |

:


Mads Olsen blev valgt som forperson i 2019 for Volleyball Danmarks bestyrelse, og har haft en spændende periode i bestyrelsen med mange udfordringer.

Jeg har været utrolig glad for de fire år, jeg har fået æren af at stå i spidsen for bestyrelsens arbejde. Jeg har altid elsket vores dejlige sport, og det har været inspirerende at prøve at gøre en forskel på forbundsplan. Det har været hektiske år med store økonomiske udfordringer, Covid-19 og organisationstilpasninger, og det glæder mig, at vi er lykkedes med at rette økonomien op og skabe en velfungerende organisation.” udtaler Mads Olsen og fortsætter:

Heldigvis har bestyrelsesarbejdet ikke kun handlet om rammer, der har også været masser af gode sportslige resultater. Vores herrelandshold har nået historiske resultater, vores unge beachvolley landshold har vundet flere medaljer til internationale turneringer, og medlemstallet er vokset fire år i træk (ca. 11% i alt) i en tid hvor COVID19 påvirkede foreningslivet”.

Jeg er dybt taknemmelig for med- og modspil fra såvel bestyrelsen som administrationen, og vil også godt sige tak til alle jer, der har mødt mig med venlighed og respekt (om end ikke altid med enighed), når vi har været i dialog. I al ydmyghed håber jeg, at arbejdet i de fire år har været til gavn og glæde for volleyball i Danmark”.

Mads Olsen fortæller om, hvorfor det er tid til at give stafetten videre: ”Som person elsker jeg nye udfordringer, og det er også det, der gør, at jeg vælger at stoppe netop nu. Der er dukket nogle muligheder op, som ikke opstår så tit, og da det nok er sidste mulighed for mig, så har jeg valgt at prioritere dette. Jeg siger farvel med håbet om en god og lys fremtid for Volleyball Danmark”.

Med Mads Olsens beslutning om at træde tilbage på det kommende repræsentantskabsmøde skal der findes en ny forperson for Volleyball Danmark. Interesserede kandidater til posten er velkomne til at kontakte Volleyball Danmark eller Mads Olsen for yderligere oplysninger.

Del nyhed

LÆS OGSÅ