Danmarksmestre skal til U19 VM i Thailand

De danske mestre i beachvolleyball og U20 EM-bronzevindere Clara Bernberg Windeleff og Sofia Nørager Bisgaard har sikret sig adgang til U19 VM i Roi Et i Thailand, som afvikles den 3.-8. december 2021. En stille eftermiddag i oktober blev det en realitet. Efter en fantastisk sommer med en imponerende bronzemedalje ved U20 EM – samt…

| CEV

:


De danske mestre i beachvolleyball og U20 EM-bronzevindere Clara Bernberg Windeleff og Sofia Nørager Bisgaard har sikret sig adgang til U19 VM i Roi Et i Thailand, som afvikles den 3.-8. december 2021.

En stille eftermiddag i oktober blev det en realitet. Efter en fantastisk sommer med en imponerende bronzemedalje ved U20 EM – samt naturligvis DM-titlen i august – runder dansk beachvolleyballs unge stjerneduo, Windeleff/Bisgaard, året af med et U19 VM-mesterskab i Thailand.

VM-billetten er dog ikke indkasseret på baggrund af makkerparrets flotte resultater i 2021 men deres 9. plads ved U18 EM i 2019. Grundet Corona er U19 VM nemlig flyttet fra 2020 til 2021, men det er altså stadig spillerne fra 2019, der har kunnet kvalificere sig – og Clara og Sofia nappede netop en af de allersidste billetter til turneringen i Thailand.

– ”Martin (red. Martin Olesen – landstræner i beachvolleyball) ringede torsdag eftermiddag, mens vi sad i bilen sammen på vej til styrketræning, hvor han fortalte os den gode nyhed. Det er kæmpe stort, og vi glæder os mega meget til at skulle afsted sammen igen, og så for første gang til et VM. Det bliver en stor oplevelse”, fortæller Clara Bernberg Windeleff.

– ”Nu skal vi have planlagt lidt mere præcist, hvordan vi skal forberede os frem mod turneringen – men vi skal naturligvis træne mere op til det. Vi kender jo en del af de euopæiske hold, som deltager, fra diverse ungdoms EM, men vi ved ikke så meget om de andre hold. Vi kan dog ikke forvente andet end et højt niveau, specielt fra lande som Brasilien og USA. Det bliver fedt at prøve kræfter med”, afslutter hun.

Windeleff/Bisgaard ligger i skrivende stund nummer 1 i kvalifikationen til turneringen, hvor der skal spilles om at komme ind i hovedturneringen, også kaldet Main Draw. Der kan frem mod turneringen blive rykket rundt på holdene, såfremt der er afbud, dog er adgangen til Main Draw også baseret på nationale ranglistepoint og ikke kun holdenes placering i kvalifikationen – uanset hvad, glæder vi os til at følge den danske duo.

Turneringen kan følges her

sammen er vi strkere vol2

Del nyhed

LÆS OGSÅ