Hjemmesidebanner
Casper Ahlehoff Hansen

Casper Ahlehoff Hansen

I weekenden skal de bedste U18 hold i Danmark findes, når Gentofte Sportspark igen danner rammerne om U18 DM. Du kan se morgendagens volley-stjerner hele søndagen på Volley TV.

I denne podcast snakker vi med vores bredde- og udviklingsafdeling, som giver et indblik i hvilke projekter man har sat i søen. Der bliver arbejdet på en masse spændende ting, og du har nu mulighed for at blive langt klogere på det arbejde der gøres i forbundet for bredde- og udvikling. 

Her kan du høre podcasten med Niels Kliim og Christina A. Juhl fra bredde- og udviklingsafdelingen.

I denne podcast har Casper Ahlehoff Hansen sat bestyrelsesmedlem i Volleyball Danmark, Thomas Bro-Rasmusen, i stævne. Emnet er det kommende besøg af de tre internationale volley-koryfæer Doug Beal, John Kessel og den tidligere A-landstræner for herrelandsholdet Fred Sturm. De tre amerikanere vil besøge Idrættes Hus i Brøndby d.15.-17. juni, hvor de vil berige med deres viden både i praksis og teoretisk.  

torsdag, 30 november 2017 13:14

Novo Nordisk Kidsvolley skolestævner hitter

Igen i år fortsætter succesen med Novo Nordisk Kidsvolley skolestævner. Oktober og november er lig med masser af skolestævner rundt omkring i hele landet. Stævnerne afvikles over hele året, men er i højeste gear netop nu.

Vi har knap 40.000 elever igennem Novo Nordisk skolestævner som i stor stil afvikles af frivillige fra vores foreninger, men også lærere på skoler er med til at stå for afviklingen skolestævnerne. Et skolestævne er en optimal mulighed for at vise Kidsvolley/Teenvolley frem i lokalmiljøet. Til hvert stævne modtager hver enkelt elev et Kidsvolley magasin, et armbånd og et diplom med tekst om træningstider i den lokale volleyball klub.

”Vi kan ikke tvinge hvert enkelt elev ned i vores klubber, men vi vil gerne sikre os, at Kidsvolley er en aktør i diskussionen derhjemme omkring valg af idrætsaktivitet, og vi lægger derfor vægt på at det er kræs, der komme med hjem i hjemmene ved magasiner og diplomer, så det tages op af tasken” udtaler Teamleder for Bredde og udviklingsafdelingen Christina Juhl.

Volleyball Danmark har udviklet en meget enkel struktur for afvikling af skolestævner, så det er nemt at organisere på ca. 3 timer. Du kan altid være sikker på at give eleverne en god oplevelser gennem skolestævner, også selvom det er første gang du står som afvikler. Står du derfor og tænker – det vil jeg da gerne have i min klub eller på min skole, så tag endelig fat i vores ansvarlige for skolestævner: Randi Fechtenburg på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 29 29 58 71

Se nedenunder video fra et af skolestævnerne.

https://www.volleytv.dk/novo-nordisk-staevnerne-er-en-succes

tirsdag, 28 november 2017 12:20

Gentofte Volley jagter europæisk avancement

Med en sejr i morgen aften over norske BK Tromsø, så kan Gentofte Volley står overfor en klassemodstander i næste runde CEV Challenge Cuppen.  

Det blev til en 3-0 sejr i sidste uge, da Gentofte Volley slog norske BK Tromsø i egen hule. En sejr der betyder, at Gentofte Volley står med rigtig gode kort på hånden før returkampen i Kildeskovshallen.

”Fra første kamp kan vi tage vores server med os. Vores serv var virkelig skarpe, og det var afgjort vores bedste kamp med serverne. Derudover gav kampen os et godt indblik i hvordan de vil spille, så vi står bedre rustet denne gang.”  fortæller spilfordeler Sebastian Mikelsons.”

De danske sølvvindere er ikke pisket til sejr når norske BK Tromsø onsdag aften kl.19.00 gæster Danmark. I den danske lejr kan man leve med et nederlag på 3-2, det vil nemlig være nok til at give Gentofte Volley endnu en klassekamp på dansk grund. Hvis Gentofte Volley avancerer i CEV Challenge Cuppen, så venter nemlig det italienske storhold Ravenna Volley.

”Vi har aftalt at ordene ”Ravenna” og ”Italien” er to ulovlige ord ord indtil kampen er slut i morgen. Intet er afgjort vi har kun spillet første halvleg. Vi forventer at Tromsø vil komme buldrende fra start. Men selvfølgelig hvis vi går videre, så bliver kampen mod Ravenna en kamp næsten på højde med sidste års Belgorod-kamp.” afslutter Mikelsons.

Du kan se kampen kvit og frit på Volley TV med optakt fra 18.45.

Mandag blev der trukket lod til semifinalerne ved Final 4 i pokalturneringen. Se hvilke hold der møder hinanden her. 25 procents rabat hvis du køber billet i november.

Der er lagt i ovnen til nogle spændende semifinaler, når Frederiksberg Hallen for 4. år i træk danner rammerne om Final 4 i pokalturneringen den 15. og 16. december.

Mandag blev der trukket lod til semifinalerne i Idrættens Hus i Brøndby. Lodtrækningen faldt ud således:

Fredag den 15. december
Kl. 13.00: Semifinale damer: Holte IF vs. Amager VK 
Kl. 15.00: Semifinale damer: Elite Volley Aarhus vs. Brøndby VK
Kl. 17.00: Semifinale herrer: Ishøj Volley vs. BK Marienlyst 
Kl. 19.00: Semifinale herrer: Gentofte Volley vs. Middelfart VK 

Lørdag den 16. december
Kl. 13.30: Pokalfinale damer
Præmieoverrækkelse umiddelbart efter kampen
Kl. 16.00: Pokalfinale herrer
Præmieoverrækkelse umiddelbart efter kampen

- Med forbehold for forsinkelser begge dage.

Der er fri entré til semifinalerne om fredagen, mens billetter til pokalfinalerne lørdag kan købes her med 25 procents rabat resten af november.

Efter pokalfinalerne inviteres alle til Dansk Volleyball Galla 2017, hvor sporten fejres på fornemmeste vis. Køber du billet til gallaen, kommer du gratis ind til pokalfinalerne.   

Se lodtrækningen her.

onsdag, 23 august 2017 08:29

Talentfulde Kyed på prøve i storklub

I flere sæsoner har Mads Kyed Jensen været en af landets største talenter, og nu får den tårnhøje hæver fra Gentofte Volley, en enestående mulighed for at vise sig frem i en af verdens største klubber.

Mads Kyed Jensen har i flere år vist sig at være et af landets største hæver-talenter, og står i en alder af bare 18 år allerede noteret for tre A-landskampe. Nu har rygterne om Kyeds kvaliteter, også nået en af verdens største klubber. Italienske Modena Volley har nemlig inviteret det danske talent på et prøveophold.

”Niveauet hernede er en del højere end jeg nogensinde har prøvet at spille på, dog med undtagelse af vores Champions League kamp med Gentofte mod Belgorod. Men selvom niveauet er meget højt, så kan jeg godt være med. Trænerteamet er godt, og jeg har allerede på den første uge lært en hel masse, som jeg kan tage med mig til Danmark”. fortæller det unge Hæver-talent fra Gentofte Volley. 

Da den italienske storklub har en stor håndfuld spillere til det kommende EM i Polen, så benytter klubben muligheden for at se nærmere på en række talentfulde spillere. Derfor er det ikke et decideret prøvetræningsforløb Mads Kyed Jensen er igennem, men mere en form for udstillingsvindue og en smag på den professionelle tilværelse.

Klubben ser mig an. Det er ikke aktuelt med et skifte lige nu og her, men måske om et par år hvis de finder mig interessant nok. Samtidig har jeg også mulighed for at se om tilværelsen som professionel volleyball-spiller på fuldtid, er noget som tiltaler mig”.  Fortæller Mads Kyed Jensen. 

Modena Volley må betragtes som en af verdens største klubber med fire Champions League trofæer og intet mindre end tolv gange italienske mestre.
søndag, 13 august 2017 16:04

DM-vinderne i beachvolley er fundet

Masser af sol, mange mennesker og god Beachvolley prægede DM-finalerne på Amager strand. Hos damerne udeblev overraskelsen, og i herre finalen blev rutinen i sandet afgørende. 

Hos damerne viste Maria Tyndeskov og Line Trans stor kvalitet, da de efter finalen kunne hæve DM-pokalen. Der blev aldrig rigtig spænding om udfaldet, da Caroline Udemark og Mie Lindgren efter en flot samlet præstation ved DM blev overmatchet i finalen. Fra start lagde Tyndeskov og Trans stort pres på Udemark og Lindgren, som aldrig formåede at finde det flotte spil frem der bragte dem i finalen.

Damernes DM-finale i tal: 
Line Trans/Maria Tyndeskov vs. Caroline Udemark/Mie Lindgren: 2-0 (21-15,21-12)

Den spænding og nerve der udeblev i damernes finale, viste sig i den grad i herrernes DM-finale. Daniel Thomsen og Kristoffer Abell stod overfor sidste år DM-vindere Lars Mayland og Christopher Secher Hansen. Det blev en finale med en masse gode dueller, og de omkring 400 tilskuere der havde fundet vejen til Amager strand, blev i den grad godt underholdt. Men efter specielt et tæt og velspillet andet sæt, så kunne Lars Mayland og Christopher Secher Hansen for andet år i træk hæve DM-pokalen. 

Herrernes finale i tal: 
Lars Mayland/Christopher Secher Hansen vs. Daniel Thomsen/Kristoffer Abell: 2-0 (21-16,21-17)

Bronzemedaljerne hos damerne kunne Cecilie K. Olsen/Lærke M. Grønfeldt og hos herrerne Oliver Kaszas/Sebastian Kaszas glæde sig over. 

Du kan i løbet af mandag se eller gense finalekampene på VolleyTV.dk. 

torsdag, 10 august 2017 11:05

Så gælder det DM-finalerne i sandet

I den kommende weekend gælder det DM-finalerne i Beach volley for både herrer og damer. Som vanen tro er det Amager strand, som lørdag og søndag ligger strand til. Du kan følge med helt gratis på Volley TV, som sender hele søndagen fra Centre Court.

Det er nu at eliten af dansk beachvolley samles, for at på Amager Strand den 12. og 13. august kæmpe om DM-titlen. Men det bliver i år en smule anderledes end de forgangne, da flere af forhåndsfavoritterne ikke stiller til start. Europæiske interesser og drømme om EM i 2018, gør at vi til dette DM bla. må se bort fra par som Helle Søndergaard/Simone Okholm på damesiden og hos herrerne må man se bort fra sidste års sølvvindere Daniel Jonassen/Morten Overgaard. Deltager listen til DM 2017 ser derfor således ud: 

Damer:
  • Maria Elisabeth Tyndeskov/Line Trans Hansen (fra Kerteminde)
  • Cecilie Køllner Olsen/Lærke Mygind Grønfeldt (fra Kerteminde)
  • Astrid Mellmølle/Clara Bernberg Windeleff (fra Kerteminde)
  • Sara Stief/Frederikke Schade Jensen (fra Kerteminde)
  • Caroline Udemark - Mie Lindgren (fra Hornbæk)
  • Charlotte Dyhr - Sanne Olesen (fra Hornbæk)
  • Lydia Jørgensen - Johanne Heinsen (fra Hornbæk)
  • Elsa Nielsen - Anya Tolstoy (fra Hornbæk)
Herrer:
  • Mads Rosager/Martin Trans Hansen (fra Kerteminde)
  • Lars Mayland/Christopher Secher Hansen (fra Kerteminde)
  • Casper Munk Christiansen/Nikolaj Vestbjerg Christensen (fra Kerteminde)
  • Daniel Thomsen/Kristoffer Abell (fra Hornbæk)
  • Oliver Venndt Kaszas/Sebastian Venndt Kaszas (fra Hornbæk)
  • Anders Lund Hoyer/Søren Svane Hoyer (fra Hornbæk)
  • Søren Boelt Kristiansen/David Bording (fra Kerteminde)
  • Patrick Jørgensen/Jesper Skovmark (fra Kerteminde)
Mads Rosager/Martin Trans Hansen som har fundet topformen efter sejren i Kerteminde, kan også risikere at skulle melde afbud til det kommende DM. De deltager nemlig i kvalifikationen til Yantarny, og tilspiller de sig en plads I Main Draw, deltager de ikke ved DM.

Er du forhindret i at tage turen til Amager strand søndag, så er der dog stadig mulighed for at følge med. Du kan nemlig livestreame fra Amager strand hele søndagen ganske gratis. Volley TV er nemlig klar søndag morgen kl. 08.50, hvor der tages hul på de afgørende kampe.  
 
torsdag, 20 juli 2017 05:58

DU16 klar til historisk EM-slutrunde

For første gang nogensinde er et dansk kvinde ungdomslandshold klar til en EM-slutrunde. I morgen går det løs, når de unge danske piger tørner sammen med Grækenland i Sofia.

Der var masser af eufori, da det danske DU16 landshold i påsken fornemt kvalificerede sig direkte til EM-slutrunde i Bulgarien. Nu er ventetiden forbi, og den danske landstræner og den danske trup er mere end klar til at få skudt EM-slutrunden i gang, når de i morgen møder Grækenland.

”Humøret er i top, det her er nogle piger der hele tiden udvikler sig, der er intet der skræmmer dem. Vi bliver ikke mere klar end hvad vi er. Hvis vi spiller som vi ved vi kan, så kan vi tage point, og kan vi tage point, kan vi tage sæt, og så kan alt ske,” fortæller landstræner Mats Björkman.

Den danske trup satte onsdag morgen kursen mod Bulgarien, og der venter nu kun ét enkelt træningspas, inden de i morgen indleder EM-slutrunden mod Grækenland. Et græsk hold som på papiret må regnes som favoritter. Men de danske piger er klar, og vil gøre alt for at få succes i åbningskampen.

”Folk er meget spændte, det er super fedt at jeg kan mærke på truppen at alle glæder sig. Det bliver en kæmpe oplevelse, og vi vil gøre alt for at gøre det godt. Vi håber på det bedste!,” fortæller anfører Adelina Pedersen.

Danmark er foruden Grækenland i pulje med stærke volley-nationer som Holland, Finland, Italien og værtsnationen Bulgarien.




/p>

 

Side 1 ud af 2
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.