Hjemmesidebanner
søndag, 06 januar 2019 16:24

Herre A taber 3-0 i Finland

Written by
Herre A taber 3-0 i Finland Credits: CEV
Finland – Danmark 3-0 (25-13, 25-13, 25-20)

Finland kommer godt fra start med solide blokader, som vi ikke kan komme igennem. Bagud 0-5 tager head coach Kristian Knudsen første team time out. Philip Özari sætter første danske angrebspoint på kontoen til 2-7. Vi er generelt lidt for forsigtige i angrebet og tager ikke chancen, når den byder sig. Finnerne angriber med tålmodighed til 2-10. Peter Trolle slår højt i den finske blokade til 6-15. Det er vejen frem, for finnerne får sat nogle bundsolide blokader på os, 6-18. Peter Trolle sender gode server af sted – To danske serveesser, og vi kommer på 10-20. Igen et finsk blokpoint. Oskar Madsen på banen for Philip Özari og lægger ud med en god serv, hvilket giver et blokpoint til Nicolai Houmann. En god serv mere af Oskar Madsen, der tvinger finnerne til at aflevere bolden. En god hævning af Axel Jacobsen, og Peter Trolle får ingen blok overfor sig. Finsk time out ved 13-22. Et dansk linjeangreb er lige præcis uden for linjen, og Finland lukker sættet med et servees 13-25. 

Vi starter andet sæt med Axel Jacobsen, Oskar Madsen, Nicolai Houmann, Peter Trolle, Philip Özari og Rasmus Mikelsons. Philip Özari sætter første point på kontoen. Finsk servefejl 2-2. Peter Trolle sender nogle gode server af sted, og vi får samlet boldene op i forsvaret, dansk angreb af blokken 4-2. En dansk bagmand og et dansk angreb ud af banen. 5-5. Tre hurtige point til finnerne, og Danmark tager team time out. Gode finske angreb rundt om blokken. 7-11. Vi gør alt det rigtige i angrebet, men finnerne får løbet boldene op og venter tålmodigt på deres chance. Peter Trolle af blokken til 9-12. Tobias Hougs Kjær kommer på banen og server for Rasmus Mikelsons. Philip Özari slår af blokken til 10-14. Danmark jagter at sætte tremandsblokaderne, og det giver pote og fremtvinger finsk oversatning i angrebet. Endnu en dansk overtrådt fra servelinjen til 11-16. Steen Sørensen på banen for Peter Trolle. Finsk servees på baglinjen, og Kristian Knudsen tager anden danske team timeout. Nøj, finnerne server godt.. Endnu et finsk servees 11-22 og endnu et til 11-23. God modtagning af Nikolaj Hjorth, og Oskar Madsen kan brage bolden ned af linjen. Finland side-outer til sætsejr på 13-25. 

Tredje sæt starter med Axel Jacobsen, Oskar Madsen, Jeppe Back, Peter Trolle, Philip Özari og Nicolai Houmann. Peter Trolle med linjeslag til 1-1. Tidlig kommunikation og Oskar Madsen får samlet en løs bold i forsvaret, som Nicolai Houman vinder over midten. Solid dansk tremandsblok til 4-4. Så er centerduoen kommet i gang – Jeppe Back med to direkte blokpoints til 6-4. Peter Trolle på højrekanten til 7-4. Touch-out fra Oskar Madsen til 8-4 og finsk team time out. Peter Trolle med blokpoint til 11-5. Dansk timeout efter nogle hurtige finske points. Stadig dansk føring på 11-9. Philip Özari af den finske blok til 13-10. Simon Gade på banen og serve for Jeppe Back. Peter Trolle ned af linjen til 14-11. Philp Özari snyder igen den finske blok og sætter endnu et angrebspoint på kontoen 15-13. Finsk udligning til 15-15 efter et finsk angreb af den danske blok, som vi lige præcis ikke får fingre på. Nicolai Houmann over midten til 16-15. Endnu et finsk angreb, der akkurat snitter det øverste af den danske blok. 16-16. Jeppe Back over midten til 17-16. Et par gode finske angreb, og Finland tager føringen på 17-19. Finsk servees til 17-20. Oskar Madsen med et angreb højt i den finske blokade til 18-20. Nicolai Houmann holder liv i Danmark over midten til 20-24. Finland lukker sættet med et angreb af den danske blok 20-25 og vinder kampen 3-0.

Det blev aldrig dagen med de danske server, vi havde håbet på, men der er mange gode ting, vi kan tage med os til Slagelse på onsdag. Nu rejser vi til Danmark i morgen og arbejder videre på tingene, så vi får fintunet spillet og er klar til Rumænien onsdag. Vi håber, at mange vil tage turen til Slagelse på onsdag - Husk at der er dobbelt op på landskampe, da damerne spiller mod Frankrig inden. 

Startopstilling: Axel Jacobsen, Mads Møllgaard, Simon Gade, Peter Trolle, Philip Özari, Nicolai Houmann og Nikolaj Hjorth

Indskiftere: Oskar Madsen, Rasmus Mikelsons, Tobias Hougs Kjær, Steen Sørensen, Jeppe Back

Topscorer er Peter Trolle med 10 points, forfulgt af Philip Özari med 8 points. Bedste modtager er Philip Özari med 70 % positive og 30 % perfekte på 30 modtagninger.
Read 698 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.