Hjemmesidebanner
mandag, 04 september 2017 08:22

Landsholdsanfører skifter til israelsk topklub

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Anføreren for det danske herrelandshold Axel Jacobsen vender efter tre år i Sydamerika tilbage til europæisk volleyball.

Han skifter til israelsk volleyball, hvor Axel Jacobsen i den kommende sæson spiller for Hapoel Mate Asher.

Efter tre mesterskabssæsoner i træk, blev klubben i sidste sæson slået i semifinalen. Nu skal Axel Jacobsens kyndige hæverhænder igen føre Hapoel Mate Asher til guldmedaljer. Samtidig skal klubben spille europæisk i CEV Cuppen.

”Mate Asher er en god klub som har spillet europæisk i mange år. De vandt pokalturneringen sidste år, men desværre ikke ligaen,” siger Axel Jacobsen.

”Træneren kender mig. Han fulgte mig i European League sammen med landsholdet, da vi spillede mod Israel, Ukraine og Ungarn,” siger han.

Den danske landsholdsanfører skulle lige tænke sig om en ekstra gang, inden valget faldt på en klub i israel.

”Jeg tøvede lidt i starten med at vælge at tage til en israelsk klub. Men jeg forhørte mig lidt frem hos nogle spillere, som har spillet der. De sagde, at de havde været helt trygge, og der ikke var grund til bekymring,” siger Axel Jacobsen.

Sidst den 32-årige Jacobsen spillede i Europa var mellem 2011 og 2014, hvor han blandt andet repræsenterede Bühl i Tyskland.
Read 681 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.