Herre A       Herre U21      Herre U20      Herre U19      Herre U17 NEVZA     Herre U17 EM       Dame A      Dame U20      Dame U19       Dame U18      Dame U17     Dame U16  
Onsdag, 28 juni 2017 10:50

Årets danske volleyballspiller finder ny klub i verdens bedste liga

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Årets danske volleyballspiller Rasmus Breuning skifter klubadresse i verdens bedste volleyballliga den italienske Serie A1. I den kommende sæson tørner den 23-årige danske landsholdsspiller ud for Biosì Indexa Sora.

Efter en lærerig sæson for Power Volley Milano har den danske landsholdsprofil Rasmus Breuning skrevet under på en to-årig kontrakt med den italienske serie A1 klub Biosì Indexa Sora.

Klubben kontaktede Rasmus Breuning efter VM-kvalifikationen i maj, hvor den danske hardhitter gjorde sig stærkt bemærket.

”Jeg glæder mig vildt meget til at blive en del af dette hold og håber, at jeg på sigt kan bidrage til holdets succes og - hvem ved - måske spille mig til en plads i startopstillingen,” siger Rasmus Breuning.

Den 23-årige kantspiller er i disse dage i gang med de sidste forberedelser sammen med det danske landshold, inden Danmark den 1. og 2. juli spiller Final 4 i European League i Gentofte Sportspark.

”Jeg ser frem mod European League finalerne i weekenden og håber, at en masse danske tilskuere vil være med til at skabe en fed stemning i Gentofte Sportspark,” siger Rasmus Breuning.

KØB BILLETTER TIL FINAL 4 HER. ½ PRIS VED KØB ONLINE.

Går efter endnu mere spilletid
En af grundene til, at Rasmus Breuning skifter klub, er, at Milano i den kommende sæson satser stort og stiler efter en topplacering i Serie A1.

Selvom det lyder som et projekt, man gerne vil være en del af, vil det betyde mindre spilletid til Rasmus Breuning.

”I den kommende sæson har Milano valgt at satse stort og ansat en af Italiens helt store volleyprofiler Andrea Giani som træner, og dermed håber klubben at avancere op mod toppen af den italienske serie A1,” siger han.

”I samråd med min agent er jeg kommet til den konklusion, at denne satsning medfører, at mine fremtidige chancer for at få spilletid i Milano nok vil forringes, idet klubben allerede nu har fulgt op med indkøb af flere etablerede topspillere,” siger Rasmus Breuning.

”Dette sammenholdt med tilbuddet fra Sora og dermed en fortsat mulighed for at spille i en Serie A1 klub med en kapacitet som Mario Barbiero som træner og tilmed med mange jævnaldrende spillere på holdet, gjorde udslaget,” siger han.

”Milano har lært mig utroligt meget, og i løbet af sæsonen har jeg fået mere spilletid end forventet. Jeg vil gerne sige Milano stor tak for at have taget godt imod mig og lært mig, hvad det vil sige at være fuldtidsprofessionel,” slutter Rasmus Brening.

Sora sluttede næstsidst i Serie A1 i sidste sæson, men vandt playoff om overlevelse i den bedste italienske række.
Read 1015 times Last modified on Torsdag, 29 juni 2017 15:09

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.