Herre A       Herre U21      Herre U20      Herre U19      Herre U17 NEVZA     Herre U17 EM       Dame A      Dame U20      Dame U19       Dame U18      Dame U17     Dame U16  
Fredag, 09 juni 2017 18:17

Perfekt European League-start for herrelandsholdet i Ukraine

Written by
European League, 1.runde, Ivano Frankivsk
Danmark-Ungarn: 3-0 (25-19, 26-24, 25-21)

I optakten til dette års landsholdssæson mødte Danmark også dagens modstander Ungarn, hvor det blev til en 3-2 sejr.

I dagens kamp gjorde det danske mandskab kort proces og vandt forholdsvist sikkert, kun en enkelt gang var herrerne ikke først til de tekniske timeouter, da de i 3.sæt var bagud 5-8.

I 1.sæt lagde holdene ud med at bytte sideout, dog med et lille forspring til Danmark skabt på gode server fra starten af sættet. De danske volleyherrer kom først til den tekniske timeout. Ungarn tog sin første timeout nede 9-13, et forspring, der var opbygget på baggrund af en stabil sideout godt sat op af hæver og anfører Axel Jacobsen og et tungt servepres på den ungarske modtagning. Nede med 14-19 tog Ungarn deres anden timeout efter endnu en kanon serv fra Philip Özari.

De danske drenge haved ingen problemer med at kører sætsejren hjem derfra og vandt  sikkert 25-19 via den stabil sideout, hvor hæver Axel Jacobsen får de fleste af sine angribere sat i scene og især diagonal Peter Trolle nød godt af de mange fine hævninger.

Danmark startede 2. sæt med de samme 7 spillere, som også startede 1. sæt, og det blev til en flyvende start, hvor holdet hurtigt bragte sig på 5-1 på en serie skarpe server fra centerspiller Simon Gade, som tvang den ungarske træner til at tage sin første timeout.

Desværre rammer en af de ungarske spillere også en rigtig fin servestime og kombineret med nogle slagfejl i det danske angreb, bragte det Ungarn tilbage i sættet, så Danmark kun førte med en enkelt point ved første tekniske timeout. Herfra var 2. sæt en tæt affære og begge hold kæmpede om overtaget med stort servetryk, der skabte problemer for begge holds modtagning.

Det danske mandskab havde dog lidt mere styr på serven, og især de danske svæveserver gjorde ondt på på Ungarns modtagning. I en tæt afslutning haved Danmark den fornødne coolness og smule held, da sættet blev afgjort på en ført bold dømt på den Ungarske hæver. Danmark snuppede dermed sættetog 26-24.

Det stabile og gode spil betød, at landstræner Mikael Trolle også i 3.sæt valgae at starte med samme line up som i de to foregående. I dette 3.sæt var det dog Ungarns tur til at få en forrygende start på sættet, hvor de hurtigt via gode springserver bragte sig foran og for første gang kunne gå til den tekniske timeout foran 8-5.

Der var dog ingen panik på den danske side og stille og roligt åd Danmark sig ind på Ungarn og kunne fuldt fortjent udligne til 13-13 og gå til den tekniske timeout foran 16-15. Ungarn forsøgte dog stadig at hænge på, og sættet er helt tæt frem til kantspiller Rasmus Breuning igen gik til servefeltet ved stillingen 19-18 i dansk favør og sendte 4 kanon server afsted, der resulterede i, at sættet reelt knækkede til Danmarks fordel med 22-18. Herfra sideoutede begge mandskaber til sæt resultatet 25-21 og dermed en 3-0 sejr til Danmark i åbningskampen.

Landstræner Mikael Trolle efter kampen:
"Jeg synes virkelig, vi spiller en flot landskamp i dag, specielt er jeg glad for den måde vores servepres fungerer på i dag. Vi får hele tiden sat dem under pres og får dem til at satse og lave fejl – mange fejl. Samtidig er det godt at se, at det arbejde assistenttræner Kristian Knudsen har lavet med vores modtagning i en periode, også begynder at vise sin effekt i kampene og viser, at vi har rykket os, selvom vi stadig skal være bedre til dette."

"Kampen igennem er jeg rigtig tilfreds med, at vi gang på gang tager gode beslutninger i de afgørende situationer. Det gælder i serv og blok, og at vi langt hen af vejen formår at holde taktikken, der er langt for dagens kamp. Så alt i alt en rigtig god måde at starte dette års European League på."

Anfør Axel Jacobsen :
"Det er utroligt vigtigt at komme godt fra start, og selvom jeg mener, der er nogle ting, vi kan og skal forbedre, er jeg rigtig tilfreds med vores præstation i dag. Vi spiller med stor ro på banen, og jeg synes, at vi i de afgørende momenter i sættene i dag lige er den tand bedre end vores modstander og derfor afgør kampen til vores fordel."

Danmarks Startopstilling:
Hæver: Axel Jacobsen
Kanter: Rasmus Breuning & Philip Özari
Diagonal: Peter Trolle
Centre: Aske Mørkeberg & Simon Gade
Libero: Nikolaj Hjorth

Indskifter: Anders Lammert Hartmann
Read 1296 times Last modified on Lørdag, 10 juni 2017 10:30

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.