Herre A       Herre U21      Herre U20      Herre U19      Herre U17 NEVZA     Herre U17 EM       Dame A      Dame U20      Dame U19       Dame U18      Dame U17     Dame U16  
Torsdag, 08 juni 2017 06:00

Danmark jagter kvalifikation til øverste hylde i international volleyball

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
De danske volleyherrer tager i morgen hul på gruppespillet i European League. Vinderen af turneringen kvalificerer sig til World League, og Danmark har fordel af hjemmebane i Final 4 og god forberedelse.

European League er højdepunktet for herrelandsholdet i denne sæson, hvor Gentofte Sportspark danner rammerne om Final 4 den 1.-2. juli. 

Vinderen af turneringen booker billet til World League – toppen af poppen i international volleyball.

Inden da indløste de danske volleyherrer en anden billet, da de i morges checkede ind i Københavns Lufthavn for at flyve til Ukraine, hvor gruppespillet begynder i morgen.

Med i bagagen har landstræner Mikael Trolle gode erfaringer fra den nyligt overståede VM-kvalifikation og et håb om, at landsholdet kan tage et skridt op.

”VM-kvalifikationen var en meget positiv oplevelse, hvor vi fik set landsholdets potentiale – og det er højere end forventet,” siger Mikael Trolle.

 ”Vi har mulighed for at plukke de lavthængende frugter og lave flere point mod lignende modstandere. Der ligger mange point, som vi skal lære at samle op i gruppespillet, så vi sikrer os den største del af høsten i Final 4,” siger han.

Gruppespil forberedelse til Final 4
Danmark er i Gruppe B med Ukraine, Ungarn og Israel i European League. Nr. 1 og 2 i hver gruppe kvalificerer sig direkte til Final 4. Hvis Danmark ikke kvalificerer sig direkte, overtager de som værter pladsen fra den dårligste 2'er.

”Vi går altid på banen for at vinde. Men vi er i den gunstige position, at vi kan tillade os at bruge gruppespillet i European League som træningslejr og forbedre vores spil frem mod Final 4 på hjemmebane den 1.-2. juli i Gentofte Sportspark,” siger Mikael Trolle.

”Vi skal have løftet vores spillemæssige niveau til at gå hele vejen. Men ser vi på, hvordan de potentielle Final 4-modstandere klarede sig i VM-kvalifikationen, er der mange hold lige omkring vores niveau, og vel fire hold, som kan gå hele vejen,” siger han.

”Vi skal drage fordel af hjemmebane og vores grundige forberedelse. Nogle gode rammer i Gentofte Sportspark betyder meget for os. Det påvirker indsatsen på vores eget hold i en positiv retning, og samtidig øger det presset på modstanderne. Så jeg håber meget, at drengene får den bedst mulige kulisse at spille i den 1.-2. juli,” slutter landstræneren.

Mikael Trolle har lavet to udskiftninger i truppen i forhold til VM-kvalifikationen. Steen Sørensen er skadet, og ind er i stedet kommet Hvidovres Simon Boye Jørgensen. På hæverpladsen er Sebastian Mikelsons byttet ud med Mads Kyed Jensen.

1. runde af European League spilles i Ukraine den 9.-11. juni. 2. runde spilles i Ungarn den 16.-18. juni. Alle fire hold spiller mod hinanden i hver runde. Final 4 spilles i Gentofte Sportspark i Danmark den 1.-2. juli.

KAMPPROGRAM, EUROPEAN LEAGUE, 1. RUNDE, UKRAINE
9/6, 15:00: Danmark – Ungarn (livescore) (LIVESTREAM)
10/6, 18:00: Danmark – Ukraine (livescore) (LIVESTREAM)
11/6, 15:00: Israel – Danmark (livescore) (LIVESTREAM)

KAMPPROGRAM, EUROPEAN LEAGUE, 2. RUNDE, UNGARN
16/6, 18:30: Ungarn – Danmark (livescore)
17/6, 17:30: Ukraine – Danmark (livescore) 
18/6, 18:30: Danmark – Israel (livescore)

KAMPPROGRAM, EUROPEAN LEAGUE, FINAL 4, DANMARK
1/7, 17:00: Semifinale 1
1/7, 20:00: Semifinale 2
2/7, 17:00: Bronzekamp
2/7, 20:00: Finale

BILLETTER KAN KØBES HER  

HERRELANDSHOLDET TIL EUROPEAN LEAGUE, UKRAINE OG UNGARN

Hæver
Axel Jacobsen (San Lorenzo - ARG)
Mads Kyed Jensen (Gentofte Volley – DEN)

Libero
Frederik Mikelsons (Gentofte Volley - DEN)
Nikolaj Hjorth (Middelfart VK - DEN)

Centerspiller
Simon Øster Ellegaard Andersen (Middelfart VK - DEN)
Simon Gade (Gentofte Volley - DEN)
Aske Mørkeberg Sørensen (Gentofte Volley - DEN)

Højrekant
Peter Trolle Bonnesen (Gentofte Volley - DEN)
Simon Boye Jørgensen (Hvidovre VK – DEN)

Venstrekant
Simon Bitsch (BK Marienlyst - DEN)
Philip Özari (Gentofte Volley - DEN)
Mads Møllgaard (Lünenburg - GER)
Rasmus Breuning (Milano - ITA)
Anders Lammert Hartmann (Gentofte – DEN)

Staben omkring herrelandsholdet
Head Coach: Mikael Trolle
Assistant Coach: Kristian Knudsen
Technical Assistant Coach: Peter Borglund
Scout: Francesco Oleni
Team Manager: Sven Brix og og Thomas Bertelsen
Fysioterapeut: Sune Dombernowsky

FAKTA EUROPEAN LEAGUE 2017
- 2017 CEV Volleyball European League – Men spilles over to runder i juni.
- 1. runde spilles i Ukraine den 9.-11. juni.
- 2. runde spilles i Ungarn den 16.-18. juni.
- Alle fire hold spiller mod hinanden i hver runde.
- Final 4 spilles i Gentofte Sportspark i Danmark.
- Final 4 spilles den 1. og 2. juli
- Final 4 afvikles med semifinaler på dag 1 og medaljekampe på dag 2.
- Danmark er det 2. bedste seedede nation i turneringen med en 22. plads på den europæiske rangliste.
- Gruppe A: Makedonien (21), Aserbajdsjan (37), Sverige (27), Albanien (35).
- Gruppe B: DANMARK (22), Ukraine (24), Ungarn (30), Israel (29).
- Nr. 1 og 2 i hver gruppe kvalificerer sig direkte til Final 4.
- Hvis Danmark ikke kvalificerer sig direkte, overtager de som værter pladsen fra den dårligste 2'er.
- Vinderen af CEV European League 2017 går videre til FIVB World League.

Read 861 times Last modified on Søndag, 11 juni 2017 11:32

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.