Hjemmesidebanner
onsdag, 24 maj 2017 15:38

Danmarks herrelandshold måtte bøje sig mod Schweiz

Written by
Herrelandsholdet, VM-kvalifikation i Zagreb, onsdag d. 24.5.

Danmark-Schweiz: 1-3 (23-25, 25-19, 20-25, 18-25)

Danmarks herrelandshold i volleyball indledte den lange VM-turnering med et ærgerligt nederlag til Schweiz.

Schweiz kom godt fra start og førte 16-13 midt i første sæt. Danmark fik udlignet ved 23-23, men to lette point gav sætsejren til Schweiz 25-23.

I andet sæt kom Danmark bedre fra start og Schweiz måtte tage timeout bagud 5-10 efter en god serveserie fra anfører Axel Jacobsen. Generelt servede Danmark bedre i dette sæt og fik derved bedre styr på Schweiz’ lynhurtige angrebsspil. Sættet endte med dansk sætsejr 25-19.

Schweiz kom stærkt ud til tredje sæt og bragte sig hurtigt foran 14-4. Her blev Simon Bitsch og Mads Møllgaard sat på banen, hvilket gav ny energi til det danske hold. Danmark halede langsomt ind og Schweiz måtte tage timeout foran 22-18. Danmark kom dog ikke tættere på og tabte sættet 20-25.

Med kniven for struben fik Danmark løftet sit spil fra starten af fjerde sæt. De to hold byttede bold og Danmark havde en kneben 8-7 føring ved første tekniske timeout. Midt i sættet strammede Schweiz grebet og bragte sig på 20-15. Danmark kom ikke ind i kampen igen og måtte se sættet gå til Schweiz med 25-18.

Det blev derfor ikke til den start på VM-kvalifikationen som Danmark havde håbet på.
Assistenttræner Kristian Knudsen:”Det lykkes desværre ikke for os at finde ind til vores eget spil i dag. Vi spillede for defensivt, måske var vi nervøse, og det bliver straffet af det meget hurtige angrebsspil fra Schweiz. Nu er det vigtigt at vi får evalueret og kommer videre til næste kamp. Turneringen er stadig lang".

Danmarks startopstilling:
Hæver: Axel Jacobsen
Diagonal: Peter Trolle
Kanter: Rasmus Breuning og Philip Özari
Centre: Aske Mørkeberg og Simon Gade
Libero: Frederik Mikelsons

Indskiftere: Simon Bitsch, Mads Møllgaard

Se øvrige resultater fra VM-kvalifikationen her:
http://www.cev.lu/Competition-Area/competition.aspx?ID=976&PID=1524

Resten af programmet for VM-turneringen:

25.5 kl. 15.00: Danmark-Serbien
26.5 kl. 15.00: Danmark-Norge
27.5 kl. 17.30: Danmark-Kroatien
28.5 kl. 20.00: Danmark-Hvidersuland
Read 1237 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.