Herre A       Herre U21      Herre U20      Herre U19      Herre U17 NEVZA     Herre U17 EM       Dame A      Dame U20      Dame U19       Dame U18      Dame U17     Dame U16  
Lørdag, 24 september 2016 15:06

Danmark i fem sæt mod Sverige

Written by
Foto: CEV Foto: CEV
EM Kvalifikation herrer, 2. runde, 2. turnering i Helsinki

Sverige-Danmark: 3-2  (29-31, 25-19, 25-20, 18-25, 15-12)

Den danske startopstilling:
Axel Jacobsen, Mads Ditlevsen, Peter Jensen, Rasmus Breuning, Aske Mørkeberg, Simon Gade, Simon Bitsch.


På andendagen af EM-kvalifikation turneringen i Finland mødtes Danmark og Sverige i en intens og spændende kamp.

Sverige lå med en sejr inden dagens kamp lige foran Danmark i tabellen med og havde desperat brug for en sejr, hvis de skulle holde fast i drømmen om en 2. plads i puljen. Danmarks spillere tørstede til gengæld efter revanche ovenpå det skuffende nederlag til svenskerne i Sønderborg.

Første sæt startede lidt usikkert inden Danmark fik styr på sit spil og kom i front 12-9. Svenskerne kom tilbage i sættet med en række gode blokader og stillingen var 16-15 til Sverige ved teknisk time out.
Bagud 20-22 tog Danmark time out og Danmark kom tilbage til føring på 23-22, efter gode server af Rasmus Breuning og et par gode danske blokader. Holdene skiftede bold op til 29-29,hvorefter Danmark på en svensk netfejl og en servenetruller fra Mads Ditlevsen vandt sættet med 31-29.

Danmark startede 2. sæt med Mads Møllgaard på banen i stedet for Rasmus Breuning, for at stabilisere servemodtagningen. Sverige kom bedst fra start og førte 8-5 ved teknisk time out. Danmark fik udlignet ved 12-12, hvorefter den svenske verdensstjerne Marcus Nilsson hev servekanonen frem og bragte Sverige på 16-12. Denne føring holdt sættet ud og Sverige vandt 25-19. Danmark servemodtog godt, men havde problemer med at vinde angrebene. Mod slutningen af sættet satte Danmark Peter Trolle og Simon Andersen på banen i et forsøg på at øge den danske scoring i blok og angreb.

Disse to startede også inde i 3. sæt i stedet for Simon Gade og Mads Ditlevsen. Danmark kom bedst fra start ved hjælp af smart angrebsspil og gode blokader og førte 8-5 ved teknisk time out. Denne føring blev indhentet af svenskerne, som førte 16-15 ved teknisk time out. Herfra spillede Sverige stabilt, mens fejlene sneg sig ind på det danske hold og Sverige vandt 25-20.

Danmark fortsatte 4. sæt med samme 7 spillere og god vilje og aggressivitet. Ved teknisk time out var holdet igen foran 8-5 efter to gode server fra Aske Mørkeberg. Den gode stime fortsatte og Sverige tog time out bagud 6-11 efter en god dansk blokade af Simon Andersen og Peter Trolle. Foran 21-18 tog Danmark time out, hvilket fremtvang en svensk servefejl og derefter slagfejl inden de tog time out bagud 18-23. Danmark lukkede sættet ned 25-18 efter godt og stabilt spil.

I 5. sæt haltede Danmark bagefter i starten, men fik udlignet ved 9-9. Danmark tog time out bagud 10-11. Desværre lavede Sverige et servees lige efter time outen og Mikael Trolle tog Danmarks anden time out bagud 10-12. Sverige fik sin første matchbold ved 14-11. Peter Jensen vandt det næste angreb og Aske Mørkeberg servede ved 12-14.  Det lykkedes ikke Danmark at vinde tid og Sverige lukkede sættet med sejr 15-12.

Igen et ærgerligt nederlag til Danmark, som var tættere på end i nogle af de andre kampe. Kampens måske emst positive lysglimt set med danske øjne, var præstationen af den unge center Simon Andersen, som leverede en flot indsats i alle kampens elementer.

I morgen har Danmark sidste chance for at tage en sejr i turneringen. Dette skal ske i den måske sværeste kamp overhovedet mod værterne fra Finland, der har brug for en sejr for at tage 1. pladsen i puljen (afhængig af resultatet af deres sene kamp i dag mod Portugal).

Kampen spilles kl. 16 lokal tid (15.00 dansk tid) og streames på laola1.tv
Read 422 times Last modified on Mandag, 26 september 2016 12:26

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.