Hjemmesidebanner
søndag, 15 maj 2016 21:58

Herrerne viste stor styrke mod Israel

Written by
Danmark-Israel: 3-1 (21-25, 27-25, 25-19, 25-21)

I andendagsgildet i Holtehallen lykkedes det igen det danske herrelandshold i volleyball at vinde over det stærke hold fra Israel.

Gårsdagens maratondyst, der endte med en 3-2 sejr til Danmark, havde givet løfter om endnu en spændende og velspillet kamp. Disse løfter blev da også til dels indfriet. Dog virkede det som om at danskerne var en smule mere friske og opsatte på en sejr i dag.

I første sæt startede Israel dog bedst. Deres blokader og servepres bragte dem til føring og en forholdsvis sikker sætsejr. Rasmus Breuning, som i den første kamp havde været en ubønhørlig pointmaskine, skulle lige have et sæt før at pointene igen begyndte at komme. Til gengæld var Peter Trolle Bonnesen sikkerheden selv gennem hele kampen, samtidig med at Simon Bitsch som libero styrede den danske defensiv forbilledligt.

En gyserafslutning på 2. sæt gav det endelige vendepunkt for kampen og danskernes gode fysik og sejrsvilje gav dem to forholdsvis sikre sætsejre i 3. og 4. sæt.

Det danske herrelandshold er efter disse to kampe blevet meget klogere på hvor holdet står, inden European League starter med kampe i Bulgarien d. 10-12. juni og i Makedonien weekenden efter.

Den danske startopstilling:

Hæver – Axel Jacobsen
Kanter – Mads Møllgaard og Rasmus Breuning
Centre – Simon Andersen og Aske Mørkeberg
Diagonal – Peter Trolle Bonnesen
Libero – Simon Bitsch
Indskiftere – Simon Gade
Read 938 times Last modified on torsdag, 19 maj 2016 11:59
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.