Hjemmesidebanner
mandag, 09 november 2020 07:59

Dansk Volleyball Award-festen aflyses pga. Corona

Written by

Der bliver ingen stor fest efter årets Final 4. Dansk Volleyball Award 2021 aflyses pga. Corona, mens selve priserne stadig vil blive uddelt.

De sidste mange år har det været tradition, at slips eller gallakjoler er røget i sportstasken sammen med knæbeskytterne, når der skulle pakkes til Final 4.

For efter de danske pokalmestre er kåret, har Volleyball Danmark inviteret indenfor til Dansk Volleyball Award og et brag af en volleyballfest med en fælles prisuddeling for både bredden og eliten i dansk volleyball og beachvolley.

Efter planen skulle Final 4 og Dansk Volleyball Award have været afviklet den 5. og 6. februar 2021 i Aarhus. Men award-festlighederne bliver desværre aflyst i år på grund af Corona, fortæller Jesper Jørgensen, direktør i Volleyball Danmark:

”Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kan samles om Dansk Volleyball Award 2021. Men i den nuværende situation kan vi ikke forsvare at planlægge et stort arrangement i Aarhus med masser af gæster fra både bredden og eliten i dansk volleyball og beachvolley. Men vi glæder os til at vende tilbage næste år,” siger han,” siger han.

Det er ’kun’ selve festen, der aflyses. Der skal stadig sættes navn på bl.a. Årets Spillere i volleyball og beachvolley, Årets Breddeklub, Årets Bredde Ildsjæl samt det nyeste medlem i dansk volleyballs Hall of Fame – det bliver dog i et andet format.

Volleyball Danmark forventer stadig at afholde Final 4 i pokalturneringen den 5. og 6. februar 2021 i Ceres Park i Aarhus i samarbejde med ASV Elite.
Foruden aflysningen af Dansk Volleyball Award 2021, aflyses også Pokalfinale for senior+.

Read 429 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Fortæl os, hvad der interesserer dig - så holder vi dig opdateret.

b
Interesser