Hjemmesidebanner
fredag, 01 marts 2019 08:36

Ci Eshel er ny kommunikationskonsulent i Volleyball Danmark

Written by
Foto: Eventmedia Foto: Eventmedia
En af dansk volleyballs store profiler i nyere tid er ansat i Volleyball Danmark. Tidligere landsholdsspiller og to gange Årets Spiller Ci Eshel begynder 18. marts som kommunikationskonsulent i forbundet.

Ci Eshel er uddannet cand.ling.merc. fra Aarhus Universitet og kommer med en baggrund i virksomhedskommunikation fra Christian Stadils Thornico.

”Det vigtigste i mit perspektiv er, at der er en klar strategi og formål med forbundets kommunikation. Samtidig kan forbundet understøtte og mobilisere klubber og medlemmer til at bidrage positivt til den kommunikation og det brand, vi vil skabe omkring Volleyball i Danmark, så vi får skabt et bedre produkt sammen,” siger Ci Eshel.

”Vi skal være skarpere til at sælge volleyball helt ud til dem, som måske ikke troede, de skulle spille volleyball,” siger hun.

”Jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde tæt sammen med klubberne og blive klogere på deres erfaringer og problemstillinger med kommunikation på tværs af medlemmer, klubber og forbund, og så håber jeg på at høre og dele de mange gode historier, som helt sikkert er derude,” siger Ci Eshel.

”Volleyball betyder ubeskrivelig meget for mig. De hold og oplevelser, jeg har været en del af gennem sporten, har gjort mig til den, jeg er i dag. Det er derfor også med en smule ærefrygt, at jeg nu i endnu højere grad skal være med til at formidle og udbrede min sport,” siger hun.

Ci Eshel har været gennem hele Volleyball Danmarks Talent Center-system, spillet 20 kampe på diverse ungdomslandshold og er noteret for 33 kampe på A-landsholdet. Hun har haft sin gang i foreningslivet og var en af de bærende kræfter i at bygge Elite Volley Aarhus op til den klub, den er i dag.

Hun begynder i Volleyball Danmark den 18. marts, da presse- og kommunikationschef Jakob Wärme Lykke har fundet nyt arbejde i forbindelse med EM i fodbold, EURO2020.
Read 951 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.