Hjemmesidebanner
onsdag, 13 februar 2019 06:00

Thomas Bro-Rasmussen melder sit kandidatur som kommende formand for Volleyball Danmark

Written by
Foto: CEV Foto: CEV
Der skal findes en ny formand og nye bestyrelsesmedlemmer, når Volleyball Danmark afholder ordinært repræsentantskabsmøde søndag den 2. juni på Hotel Comwell Klarskovgaard i Korsør.

Nu har Thomas Bro-Rasmussen, siddende bestyrelsesmedlem i Volleyball Danmark, meldt sit kandidatur til formandsposten.

”Efter fem år i den nuværende bestyrelse, føler jeg mig klædt på til opgaven,” siger han.

”Jeg har i de fem år, berørt næsten alle aspekter af de områder, der findes under Volleyball Danmark. Således som aktiv deltager i BUSG, TVD og forbundets Forretningsudvalg. Jeg har snuset til, og samarbejdet med både DIF og DGI, hvor Volleyball Danmark er med i Bevæg Dig for Livet,” siger Thomas Bro-Rasmussen.

”Internationalt jeg sidder som sekretær i Coaches Commission og har langsomt opbygget et større og værdifuldt netværk,” siger han.

”Uden at det skal lyde for floskelagtigt, vil jeg arbejde for alle, der spiller volleyball i Danmark. Derudover synes jeg det er tid til et sporskifte. Noget som er startet, og som det vil være spændende at fortsætte med,” siger Thomas Bro-Rasmussen.

Volleyball Danmarks bestyrelse opfordrer alle, der kunne have interesse i at blive valgt ind i bestyrelsen eller opstille som formand, til at meddele dette til forbundet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 28. april mhp. at offentliggøre kandidaterne i repræsentantskabsmaterialet, der kommer tre uger inden repræsentantskabsmødet.

Bestyrelsesmedlemmer i Volleyball Danmark er på valg hvert 2. år.

LÆS MERE OM REPRÆSENTANTSKABSMØDET HER 

Read 748 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.