Hjemmesidebanner
onsdag, 14 november 2018 06:00

Optakt: Holte til Finland med klar plan for europæisk avancement

Written by
Foto: Niklas H. Persson Foto: Niklas H. Persson
Holte IF skal forsøge at spille sig videre i Europa på udebane, når de torsdag aften møder LiigaPloki Pihitipudas i Finland i CEV Challenge Cup.

I det første opgør på hjemmebane havde de danske pokalvindere stor succes med at lægge et højt servepres på finnerne.

I 3. og 4. sæt gik en smule af gassen ud af servetrykket, og LiigaPloki Pihitipudas kunne rejse hjem til Finland med en 3-1,-sejr i rygsækken.

Dermed skal Holte vinde 3-0 eller 3-1 på udebane for at fremtvinge et altafgørende Golden Set. Cheftræner Sven-Erik Borch Lauridsen har planen klar for, hvordan den mission skal lykkes:

”På hjemmebane så vi, at hvis vi holder vores servepres, er vi rigtig godt med. Missionen er at holde serven hele vejen igennem kampen, også i Golden Set,” siger han.

”Vi glæder os rigtig meget til returopgøret i Finland. Selvom vi lige skal flyve to gange og på en lang bustur, så er en af de fordele, der er ved at spille på udebane, at man kan være professionelle og ikke skal koncentrere sig om andet end volleyball i tre dage,” siger Sven-Erik Borch Lauridsen.

LiigaPloki Pihitipudas vs. Holte spilles torsdag den 15. november kl. 17.30 dansk tid.
Se kampen live på laola1 her.
Read 203 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.