Hjemmesidebanner
tirsdag, 13 november 2018 09:17

Julie Molin de Blanck klar til mesterskabsspil i USA

Written by
Den 23-årige danske centerspiller har netop vundet den lokale conference med Emmanuel College i Georgia og skal nu kæmpe om det regionale mesterskab.

Julie Molin de Blanck er i gang med sin sidste sæson i USA, hvor hun har spillet i tre år. I sin sidste hjemmekamp for Emmanuel College i Georgia sikrede danskeren sejren i NCCAA D1, National Christian College Athletic Association.

Julie Molin de Blanck blev samtidig hædret med et hav af priser: All-Tournament Team, Tournament Most Outstanding Player, First Team All Conference samt Offensive Player Of The Year.

Med 1. pladsen i NCCAA D2 skal Julie Molin de Blanck og resten af Emmanuel College-holdet nu kæmpe om det regionale mesterskab.

”Det betyder alt at slutte på den måde! De sidste tre år har vi spillet imod de samme hold i vores conference, men vi kunne ikke viderekvalificere os, eftersom vi ikke var fulde medlemmer af NCAA division 2,” siger Julie Molin de Blanck.

”Det lykkedes heldigvis i år, så det var en kæmpe forløsning for holdet at vinde conferencen. Nu giver vi den fuld gas til regionals på torsdag mod Wingate University,” siger hun.

Det har været nogle lærerige år i USA for Julie Molin de Blanck.

”Der er mage forskellige ting, jeg vil tage med fra USA. Først og fremmest er jeg en langt bedre og mere dominerende volleyballspiller nu, end da jeg var i Danmark. Derudover har jeg udviklet mig utroligt meget som person og blevet meget mere moden og klar til “voksenlivet,” siger hun.

Lige nu overvejer Julie Molin de Blanck, hvad der skal ske med volleyballkarrieren, når den sidste kamp i USA er færdigspillet.

”Jeg har mange overvejelser, om jeg vil fortsætte med at spille eller ej. Nogen af dem går på forskelle mellem Danmark og USA i spillestil og opbakning omkring sporten,” siger hun.

”Derudover vil jeg gerne læse en kandidat på CBS, hvilket også tager op en masse tid. Når det er sagt, er jeg dog stadig åben for at samarbejde med de forskellige klubber om at få alt til at gå op i en højere enhed,” slutter Julie Molin de Blanck.
Read 239 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.