Hjemmesidebanner
mandag, 05 november 2018 10:15

Optakt: Holtes volleykvinder åbner europæisk eventyr mod farlige finner

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
De danske pokalvindere fra Holte IF forventer hård modstand, når de tirsdag aften tager imod LiigaPloki Pihitipudas fra Finland i CEV Challenge Cup. Volley TV livestreamer kampen.

Holte har haft en glimrende optakt til deres første europæiske kamp i denne sæson, hvor de som eneste danske damehold repræsenterer Danmark i Europa.

Holte er ubesejrede i den hjemlige Volleyliga, hvor de kommer med en frisk sejr og DM-revanche over de evige rivaler fra Brøndby VK.

Tirsdag aften gælder det så Europa og CEV Challenge Cuppen mod LiigaPloki Pihitipudas, der sluttede på 4. pladsen i den stærke finske liga i sidste sæson.

Cheftræner Sven-Erik Borch Lauridsen:

”Det bliver rigtig spændende at prøve kræfter i Europa. Det er et step op i forhold til den hjemlige Volleyliga, så vi får presset vores spillere maksimalt,” siger han.

”Vi har set en masse video med finnerne, der spiller på et højt niveau. Vi spiller anderledes, i forhold til hvad de er vant til i Finland. Det kan vi forhåbentlig lukrere på på hjemmebane,” siger Sven-Erik Borch Lauridsen.

”Hvis vi kan få vores modtagninger til at fungere rigtig godt, så vi kan holde liv i boldene og komme frem til nogle gode angreb, så tror jeg på, at vi kan vinde,” siger han.

”Det er kampe som disse, hvor alle vores ungdomsspillere og frivillige i klubben er en del af europæisk volleyball, hvor alle sponsorerne er med, og hvor vores spillere bliver meget klogere på deres volleyballkarriere,” slutter cheftræneren.

Kampen streames direkte i knivskarp kvalitet på Danmarks bedste volleyballkanal på nettet, Volley TV.
Kampstart klokken 18.30.
Read 212 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.