Hjemmesidebanner
mandag, 22 oktober 2018 09:32

Seere fra 50 lande fulgte vellykket U17 NEVZA i Ikast

Written by
Foto: Hamistolen Photography Foto: Hamistolen Photography
Interessen for at følge U17 NEVZA-turneringen i sidste uge var stor. Seere fra 50 lande tunede ind på Volley TV for at følge slagets gang i Ikast.

U17 NEVZA-turneringen i Ikast bød på fire tætpakkede dage med masser af volley og en dansk sølvmedalje til U17 pigerne.

3800 unikke seere fulgte over de fire dage med på Danmarks bedste volleyballkanal på nettet, Volley TV. Og det var ikke kun de danske seere, der viste stor interesse for kampene i Ikast.

Flere end 2700 af seerne var udlændinge fordelt på 50 lande. Størst var interessen fra NEVZA-landene;  Danmark, Norge, Færøerne, Finland, Sverige, UK, Island og Grønland.

Volleyball Danmarks mediekonsulent Casper Ahlehoff Hansen producerede alle kampene på Volley TV, og han er glad for den store seertilslutning:

”Det er dejligt, at se så mange nationaliteter på Volley TV. Jeg er stolt over, at vi kan levere et godt produkt, der kommer langt ud,” siger han.

Volleyball Danmark har modtaget masser af ros fra deltagerlandene for afviklingen af turneringen, og det glæder Sven Brix, elitechef i Volleyball Danmark:

“Det har været en fornøjelse at være værter for disse ambitiøse unge mennesker. Der blev spillet 40 kampe på fire dage, og Sportscenter Ikast har været fyldt med sved, glæde, skuffelse, engagement og præstationer,” siger han.

Finlands piger og Norges drengesnuppede guldet, mens de danske piger vandt sølv, og de danske drenge blev 5’er.
Hos pigerne tog Norge bronzemedaljerne, mens det hos drengene blev til finsk sølv og færøsk bronze.

SE ELLER GENSE DE DANSKE KAMPE PÅ VOLLEY TV HER.
SE FREDERIK BAY MØLLER DAHLS GODE BILLEDER FRA TURNERINGEN PÅ FACEBOOK HER.

SLUTSTILLING PIGER
1) Finland
2) Danmark
3) Norge
4) Færøerne
5) England
6) Sverige
7) Island
8) Grønland

SLUTSTILLING DRENGE
1) Norge
2) Finland
3) Færøerne
4) Sverige
5) Danmark
6) Island
7) England

DREAM TEAM PIGER
Hæver: Lotta Kukkonen, Finland
Diagonal: Sofia Nørager Bisgaard, Danmark
Kantspiller: Clara Bernberg Windeleff, Danmark
Kantspiller: Maya Tabron, Sverige
Centerspiller: Sanni Rantanen, Finland
Centerspiller: Liisa Rinta-Tassi, Finland
Libero: Veera Honkanen, Finland

MVP: Clara Bernberg Windeleff, Danmark

DREAM TEAM DRENGE
Hæver: Joska Forst, Finland
Diagonal: Eirik Mjelde Bjelland, Norge
Kantspiller: Sebastian Pozo, Finland
Kantspiller: Kalle Madsen, Danmark
Centerspiller: Cornelius Hilde Eikeland, Norge
Centerspiller: Jonathan Kinnunen, Finland
Libero: Luka Marttilla, Finland

MVP: Sebastian Pozo, Finland
Read 847 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.