Hjemmesidebanner
torsdag, 18 oktober 2018 06:00

Dansk landsholdsdiagonal i græsk klubtragedie

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Steen Lyngø Sørensen er ikke længere på kontrakt i den græske klub Iraklis Chalkidas. Klubben er gået konkurs og har fritstillet alle spillere.

Det er ikke mere end godt en måned siden, at den danske landsholdsspiller Steen Sørensen satte sin underskrift på en 1-årig kontrakt med Iraklis Chalkidas i Grækenlands bedste række.

Dermed så det ud til, at Steen Sørensen skulle fortsætte sin flotte udlandskarriere i sin femte udenlandske liga.

Men sådan skulle det ikke gå.

”Klubben har trukket holdet, og alle spillere er sat fri,” siger Steen Sørensen.

”En storsponsor trak sig, og så havde klubben ingen penge. De prøvede at finde andre sponsorere, der kunne gå ind og dække, men der var ikke noget, der lykkedes,” siger han.

”Klubben har holdt møder med bestyrelsen for ligaen og borgmestre og flere sponsorere, men de har altså ikke formået at finde de penge, de skulle bruge,” siger Steen Sørensen.

Klubben har derfor måttet fritstille alle deres spillere, heriblandt danske Steen Sørensen.

”Det er ærgerligt. Desværre er det, der er risikoen, og især i er land med problemer som Grækenland,” siger Steen Sørensen.

”Jeg spurgte omkring, før jeg tog herned. Det er en klub, der de sidste år har haft god økonomi og betalt alt,” siger han.

”Det er en svær situation pludselig at stå uden job. Især på det her tidspunkt, hvor alle ligaer mere eller mindre er begyndt,” siger Steen Sørensen.

”Men min manager er begyndt at lede efter nye muligheder til mig, og så må vi se hvad der kommer. Jeg vil fortsat lede efter noget i udlandet,” slutter han.
Read 1547 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.