Hjemmesidebanner
onsdag, 03 oktober 2018 09:13

Ligger volleyverdenen inde med den næste vinder af Danskernes Idrætspris og 100.000 kr.?

Written by
Danskernes Idrætspris er prisen, der hylder projekter og idéer, der hver dag året rundt er med til at give 2,6 mio. danskere gode oplevelser i idrætsforeningerne. Indstillingsperioden løber ugen ud, så skynd dig ind på hjemmesiden og indstil jeres volleyballkandidat.

Det er de danske foreninger, som indstiller deres bud på den aktivitet eller det projekt, der på en inspirerende måde er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.

Indstillingsfristen til Danskernes Idrætspris er blevet forlænget til søndag den 7. oktober. Nominér jeres initiativ her.

Sidste år vandt FC Thy Piger Danskernes Idrætspris og de 100.000 kroner, der fulgte med. De vandt prisen for at samle fem mindre vestjyske klubber og stable et større, lokalt fællesskab på benene og sætte fut i aktiviteterne omkring pigefodbolden. Resultatet af indsatsen betød medlemsfremgang og et betydeligt boost til pigefodbolden i et tyndt befolket område.

Om Danskernes Idrætspris
Danskernes Idrætspris er præsenteret af e-Boks i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og DR P4. Hvert P4-distrikt har et dommerpanel bestående af en lokal eliteidrætsudøver, en lokal DIF-ambassadør og en journalist fra hvert P4-distrikt. Punktummet sættes, når vinderen afsløres i DR’s show SPORT 2018 den 5. januar 2019.

”Danskernes Idrætspris er en pris, der hædrer nytænkningen og udviklingen af dansk idræt. Jeg ser heldigvis mange trænere og ledere, der har ambitioner om at udvikle idrætten både med store initiativer, men også med små ting, der måske kan ende med at gøre en stor forskel. Der er plads til alle slags initiativer i indstillingen til idrætsprisen,” siger DIF’s formand Niels Nygaard.

Så skynd jer at sende jeres nominering afsted til Danskernes Idrætspris her og opfordr andre til at gøre det samme.

Læs mere på www.danskernesidrætspris.dk
Read 356 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.