Hjemmesidebanner
mandag, 10 september 2018 10:24

Dansk landsholdsdiagonal på plads i Grækenland

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Steen Lyngø Sørensen har skrevet under på en 1-årig kontrakt med den græske klub Iraklis Chalkidas. Dermed er der lagt op til danskerbrag i Grækenlands bedste række.

Den danske landsholdsspiller fortsætter sin flotte udlandskarriere. Steen Sørensen skal nu gøre gulvbrædderne skæve i sin femte udenlandske liga.

Steen Sørensen har tidligere spillet i Holland, Frankrig, Belgien og senest Cypern.

Nu gælder det Grækenland, hvor han har skrevet kontrakt med Iraklis Chalkidas lidt nord for Athen. Kontrakten er for sæsonen 18/19.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med den græske liga. Det er en liga, jeg har hørt en del om, og jeg tror, det bliver en rigtig spændende udfordring,” siger Steen Sørensen.

”Jeg håber, der kommer til at være hårde kampe med vilde fans, og selvfølgelig at det succesfuld en sæson,” siger han.

”Der er kommet ny træner til, en tidligere topspiller for Grækenland, der for nogle år siden startede sin karriere som coach. Og så er der hyret en række spillere ind; spansk hæver, hollandsk kant, slovensk center, og nu dansk diagonal,” siger Steen Sørensen.

Tidligere på årets skrev anfører for Danmarks herrelandshold, Axel Jacobsen, kontrakt med en anden græsk klub, Panathinaikos. Dermed er der lagt i ovnen til et danskerbrag, når de to klubber tørner sammen.

”Det bliver rigtig sjovt at spille mod Axel. Det er første gang i min karriere i udlandet, at jeg skal spille mod en anden dansker. Vi kender hinanden rigtig godt fra landsholdet, og det bliver sjovt og lidt underligt at stå på hver sin side af nettet,” siger Steen Sørensen.

Iraklis Chalkidas blev nummer 6 i den græske liga i den sidste sæson.

Banner til nyheder
Read 1194 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.