Hjemmesidebanner
lørdag, 16 december 2017 06:00

Optakt: Dobbelt DM-revanche i pokalfinalerne i volleyball

Written by
Det bliver en gentagelse af sidste sæsons DM-finaler, når det lørdag gælder pokalfinalerne i volleyball. Hos damerne mødes Holte og Brøndby for 4. år i træk, mens Marienlysts herrer møder Gentofte. Begge pokalfinaler vises direkte på Volley TV.

Holte og Brøndby mødes i pokalfinalen for 4. år i træk
De regerende pokalmestre Brøndby levede op til favoritværdigheden og er klar til deres 4. pokalfinale i træk, efter de besejrede Elite Volley Aarhus i semifinalen med 3-0 ved Final 4 i Frederiksberg Hallen.  

Finalemodstanderen Holte vandt også deres semifinale sikkert, da de ekspederede Amager ud i pokalmørket med en 3-0-sejr. Holte er dermed klar til klubbens 10. pokalfinale i træk.

Holdenes forventninger til pokalfinalen klokken 13:30:

Holte-træner Sven-Erik Borch Lauridsen:

”Det er længe siden, at vi har spillet mod Brøndby, så vi glæder os til at se, hvor vi er i forhold til hinanden. Vi skal gå på banen med samme gode energi som i semifinalen. Og så skal vi bare give den max gas, og det glæder vi os til,” siger han.

Brøndby-træner Jens Bang:

”Holte har spillet europæiske tidligere i denne uge, så de bør være bedre mentalt rustet end os. Det bliver en kamp, der kan gå begge veje og kommer til at handle om, hvem der står bedst og har dagsformen,” siger han.

Pokalfinale damer, lørdag 16. december, kl. 13:30: Brøndby vs. Holte

Læs mere om de to semifinaler her:
Holte IF vs. Amager VK: http://bit.ly/2CyScO7
Elite Volley Aarhus vs. Brøndby VK: http://bit.ly/2zffbhS

Marienlyst og Gentofte krydser atter klinger i en finale
Marienlysts regerende danske mestre er klar til pokalfinalen, efter de i en intens affære besejrede Ishøj med 3-0.

De møder Gentofte Volley, som har mulighed for at blive dobbelte pokalmestre, efter de vandt med 3-1 over Middelfart i fredagens sidste semifinale ved Final 4 i Frederiksberg Hallen.

Holdenes forventninger til pokalfinalen klokken 16:00:

Marienlyst-træner Peter Lyø:

”Vi ser frem til finalen og tror det bliver en velspillet kamp mellem to gode mandskaber. Vi håber, at vi selv kan spille lidt mere frit oh ikke så nervøst som i dag. Vi glæder os vildt meget,” siger han.

Gentofte-træner Denis Janka:

”Det er altid sjovt at spille mod Marienlyst. Det er en kamp, som kan ende med 3-0 eller 3-2 til begge hold. Umuligt at spå om. Begge mandskaber kommer godt forberedt, og jeg er sikker på, at publikum nok skal få en god finale,” slutter Gentofte-træneren.

Pokalfinale herrer, lørdag 16. december, kl. 16:00: Marienlyst vs. Gentofte

Læs mere om de to semifinaler her:
Ishøj vs. Marienlyst: http://bit.ly/2jXj8zu
Gentofte vs. Middelfart: http://bit.ly/2Bv78iC

Alle kampe til Final 4 vises direkte på Volley TV. http://www.volleytv.dk/

KAMPPROGRAM FINAL 4

Fredag den 15. december
Semifinale: Holte IF vs. Amager VK (damer): 3-0 (25-16, 25-17, 25-23)
Semifinale: Elite Volley Aarhus vs. Brøndby VK (damer): 0-3 (20-25, 19-25, 21-25)
Semifinale: Ishøj Volley vs. Marienlyst (herrer): 0-3 (22-25, 23-25, 24-26)
Semifinale: Gentofte Volley vs. Middelfart VK (herrer): 3-1 (22-25, 25-16, 25-18, 25-18)

Lørdag den 16. december
Kl. 13.30: Pokalfinale damer: Holte IF vs. Brøndby VK
Kl. 16.00: Pokalfinale herrer: Marienlyst vs. Gentofte Volley

- Med forbehold for forsinkelser begge dage.
Read 409 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.