Hjemmesidebanner
lørdag, 16 december 2017 21:00

Tre nye ansigter i dansk volleyballs Hall of Fame

Written by
Dansk volleyballs Hall of Fame fik lørdag aften en række nye medlemmer, da tre nye navne blev præsenteret i den eksklusive klub under den stort anlagte Dansk Volleyball Galla 2017.

En damespillere, en herrespillere og en træner blev hædret til gallafesten i Frederiksberg Hallen sammen med små 300 gæster.

Både nuværende og tidligere volleyball- og beachvolleyspillere var med til at fejre sporten og året der gik ved Dansk Volleyball Galla 2017.

Herunder kan du læse Hall of Fame motiveringerne.

Damespillere optaget i dansk volleyballs Hall of Fame 2017

Jette Breuning
Født 14/09/66
Aktiv fra 1982 til 2017 som spiller for Hillerød, Holte IF og Fortuna Odense med hvem hun vandt tre danske mesterskaber og tre pokaltitler. I sin lange, flotte karriere opnåede hun i alt imponerende 825 divisionskampe. Har desuden repræsenteret det danske landshold i 51 kampe, hvor hun var en markant profil i angreb og blokade

Jette Breuning HOF 2017 web

Herrespillere optaget i dansk volleyballs Hall of Fame 2017

Jeppe Brinck
Født 15/05/1975
Aktiv fra 1984 til 2011 som spiller for bl.a. Sønderborg og senere Holte med hvem han vandt fire danske mesterskaber og fem pokaltitler samt spillede 33 europæiske kampe, herunder Champions League. Senere udlandsprofessionel i 1. FC Schüttorf i Tyskland. Repræsenterede desuden det danske landshold i 168 kampe over en syvårig periode, bl.a. som anfører i 2000, hvor Danmark vandt Spring Cup. Kåret til Årets kantangriber i 1998 og 2001.

Jeppe Brinck HOF 2017 web

Trænere optaget i dansk volleyballs Hall of Fame 2017

Henrik Førster
Født 09/11/49
Aktiv fra 1963 til 2004 som spiller for Søborg VK og derefter VK Vognmandsmarken og VKV Gladsaxe med hvem han vandt fem danske mesterskaber og adskillige pokaltitler. Senere træner, spiller og formand i LUI Volley. Repræsenterede desuden det danske landshold i 22 kampe som spiller. En markant trænerpersonlighed som har stået i spidsen både for Danmarks damelandshold samt herrelandshold over en 10-årig periode.

Henrik Førster HOF 2017 web

Klik her for at se alle medlemmer af dansk volleyballs Hall of Fame.
Read 1103 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.