Hjemmesidebanner
onsdag, 27 september 2017 16:59

Volleyball var den mest sete sportsgren ved OL

Written by
Foto: FIVB Foto: FIVB
En ny undersøgelse fra DIF viser, at danskerne ønsker mere alsidighed i sportsdækningen på tv. Forslag: Den meste sportsgren fra De Olympiske Lege i Rio: Volleyball og beachvolley, som de danske tv-seere endnu ikke har haft muligheden for at opdage kvaliteten ved.

2,6 milliarder seere. Så mange så volleyball og beachvolley fra OL i Rio, og dermed er sporten den mest sete på verdensplan fra De Olympiske Lege. Det viser en opgørelse fra verdensforbundet FIVB.

Seertallene dækker hele OL-dækningen og ikke kun TV-tal, men også digitale platforme som streaming er inkluderet.

”Det betyder vanvittigt meget for vores selvtillid, at vores idrætsgren har en global medieværdi af den karat. Serveret i de rigtige rammer er volleyball en af de allermest medieegnede sportsgrene i verden,” siger Mikael Trolle, sportsdirektør Volleyball Danmark.

”Vi håber, at disse tal kan være med til at åbne nogle døre og danskernes øjne for volleyball og beachvolley og lede os til en situation, som vi undrer os over ikke er sket tidligere,” siger han.

En ny undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund DIF viser, at danskerne ønsker mere alsidighed i sportsdækningen på tv. Det er et ønske og efterspørgsel, som Volleyball Danmark allerede forsøger at leve op til med deres egen tv-kanal på nettet Volley TV.

”At volleyball ikke har været vist mere i de danske medier, kan vi kun tolke som om, at der tilsyneladende har været og stadig er en barriere mellem volleyball og de danske medieplatforme,” siger Mikael Trolle.

”Det er en barriere, som vi er i fuld med at undersøge, hvordan vi kan bryde. Vi har erkendt, at vi er nødt til at være en aktiv medspiller i at bryde denne barriere, hvilket bl.a. betyder, at vi på vores eget Volley TV producerer over 100 live events om året. Produktioner, som vi har en ambitioner om i fremtiden at dele med danske medieplatforme,” siger Mikael Trolle.

Ved OL i Rio var volleyball og beachvolley de mest sete sportsgrene med et gennemsnit på 81 millioner seere per spillet minut, ifølge tallene fra FIVB.

”Tallene viser med al tydelighed, at volleyball er et produkt, også danskerne må have interesse i at se,” slutter Mikael Trolle.  

I alt blev der sendt 2.797 timers volleyball samt 1.290 timers beachvolley fra OL i Rio med 2,2 milliarder seere volleyball fra Maracanãzinho-arenaen i Rio, mens godt 400 millioner så beachvolley fra Copacabana.

Læs også: Volleyball mest populære sportsgren ved OL.
Read 2130 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.