Hjemmesidebanner
mandag, 10 juli 2017 06:00

Kinas kæmpelønninger lokker verdens bedst betalte

Written by
Foto: Yeon Koung Fan Blogspot Foto: Yeon Koung Fan Blogspot
Volleyball i Asien. Verdens bedst betalte volleyballspiller koreanske Kim Yeon Koung tjener 8,9 millioner kroner om året i tyrkiske Fenerbahce. Men nu lokker Kina med endnu flere penge.

I vinters satte alverdens medier fokus på Kina og de kæmpelønninger, der lokkede flere store fodboldspillere til landet.

Vildest var Carlos Tevez, der efter sit skifte til Shanghai Shenua tjener 5,4 millioner kroner om ugen. Faktisk er fem af verdens ti bedst betalte fodboldspillere på lønningslisten i kinesiske klubber.

Og græsset ser i den grad ud til også at være grønnere i den kinesiske volleyballliga.

Ifølge rygterne fra Volleywood, er den koreanske superstjerne Kim Yeon Koung tæt på at skrive kontrakt med en kinesisk klub for den kommende sæson.

Klubben er klar til at toppe de 8,9 millioner, som Kim Yeon Koung i øjeblikket sætter ind på sin bankkonto om året, hvis kontrakten bliver en realitet.

”Kim overvejer stadig situationen. Den kinesiske liga er kortere end de europæiske ligaer, men holdene har råd til at betale rigtig mange penge til spillere som Kim. Hun har ikke besluttet sig endnu, men det ser ud til, at hun forlader Fenerbahce,” siger den anonyme kilde.

LÆS OGSÅ: NÅR KVINDEVOLLEY SÆLGER
LÆS OGSÅ: VEDTAGET VED LOV: VOLLEYBALL ER NATIONALSPORT I NEPAL

Kilde: Volleywood
Read 625 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.