Hjemmesidebanner
mandag, 10 juli 2017 06:00

Vedtaget ved lov: Volleyball er nationalsport i Nepal

Written by
Foto: Online Khabar Foto: Online Khabar
Volleyball i Asien. 23. maj blev der skrevet et lille stykke volleyballhistorie. Her vedtog den nepalesiske regering, at volleyball er nationalsport i landet.

Nepal er det blot andet land i verden, hvor volleyball ved lov figurerer som landets nationalsport. Sri Lanka gjorde volleyball til nationalsport ved lov tilbage i 1991.

Beslutningen blev truffet på et kabinetsmøde i premierministerens bopæl i Baluwatar. Efter mødet offentliggjorde regeringens talsmand og informations- og kommunikationsminister beslutningen.

Forslaget om at gøre volleyball til officiel nationalsport i Nepal kom på forespørgsel fra landets Ungdoms- og Sportsministerium.

Tidligere har det nepalesiske volleyballforbund krævet, at volleyball blev anerkendt som nationalsport i landet, da sporten kan spilles på et lille område og i alle slags terræn, hvor det er økonomisk tilgængeligt for de fleste nepalesere.

Det nepalesiske volleyballforbund takkede regeringen for beslutningen. 

LÆS OGSÅ: NÅR KVINDEVOLLEY SÆLGER
LÆS OGSÅ: KINAS KÆMPELØNNINGER LOKKER VERDENS BEDST BETALTE

Kilde: Online Khabar
Read 672 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.