Onsdag, 26 oktober 2016 06:00

Kaos inden den største klubkamp i dansk volleyball i 20 år

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Kaos hersker i kulissen ugen inden den største klubkamp i dansk volleyball i 20 år. Gentoftes danske mestre spiller mod det montenegrinske storhold Budva i Champions League på onsdag. Men Budva har problemer med at stille hold.

Kun en uge inden de danske mestre i volleyball træder ind i 2. runde af Champions League som det første danske klubhold i 20 år, er der stor tvivl om, hvorvidt modstanderen Budva overhovedet kan stille hold.

”Alt er kaos dernede. Det sejler fuldstændig. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig noget lignende,” siger Gentoftes cheftræner Peter Borglund.

Budva har deltaget i Champions League de seneste otte år i træk. Men på det europæiske volleyballforbunds hjemmeside har klubben kun registreret seks spillere i deres trup. Kravet er minimum 12 spillere.

”Fire af spillerne er 17 år. Den ældste er 20. De har ingen udenlandske spillere, og de har ingen penge til at tegne kontrakter med nye spillere,” fortæller Peter Borglund.  

Gentoftes serbiske assistenttræner Denisz Janka har fulgt situationen i Montenegro nøje og forklaret omstændigheder nærmere.

”Normalt sponsoreres Budva af et hotel, men direktøren er blevet fængslet, fordi han havde taget af kassen. Så de sponsorkroner får de ikke. Samtidig får klubben også normalt kommunal støtte. Men der har lige været valg, og støttepartiet tabte, så de penge kommer heller ikke,” siger Peter Borglund.  

Derfor bliver det højst sandsynligt et markant svækket Budva-mandskab, der kommer til Gentofte i næste uge.

”Vi koncentrerer os om at blive klar. Så må vi se, hvilket hold Budva kommer med. Vi glæder os meget til at spille Champions League,” siger Peter Borglund.  

Budva kan stadig nå at registrere flere spillere, da transferdeadline til opgøret i Gentofte først er på mandag.

Gentoftes herrer træder ind i 2. runde af Champions League sammen med 23 andre europæiske mandskaber. Otte af disse går videre til hovedturneringen, hvor i alt 20 hold deltager.

Sidste gang Danmark havde et hold med i Champions League var i Holtes storhedstid i 1996.

Gentofte spiler mod Budva på hjemmebane i Gentofte Sportshal onsdag den 2. november klokken 19:00. Kampen streames direkte på Zibra Sport
Read 473 times Last modified on Fredag, 28 oktober 2016 07:01

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.