Hjemmesidebanner

Kåringer 2008

Uklub 2008Årets ungdomsklub 2008 - Gladsaxe Volleyball Klub

Det er en klub med mange traditioner, men også en klub med mange op og nedture. De er så sandelig på en bølgetop i øjeblikket. En bølgetop der er resultatet af 5 års dygtig ledelse med målrettet, visionært og hårdt arbejde. Med næsten 100 Kidsspillere og 40 Teenspillere hører årets ungdomsklub til en af Dansk Volleyball Forbunds største ungdomsklubber.

Ved kidsstævner, grandprixturneringer og til pokalfestivalen er man altid sikker på at klubben er repræsenteret med en masse hold. Hold der alle er kendetegnet ved at have dygtige og engagerede trænere og ledere. Og med spillere der bærer præg af at være en del af en klub hvor klubånd, socialt samvær og kammeratskab har stor betydning.

At være ungdomsmedlem i året ungdomsklub må være en sand fornøjelse: Årlig træningslejr til Bogø for alle klubbens ungdomsspillere, klubaftner og temaaftner er bare nogle af de ekstra tilbud ungdomsmedlemmerne i klubben kan benytte sig af. Men også forældrene bliver der tænkt på i klubben med det nystartede forældrevolley. Hvis jeg kender klubben ret, så er det nok med den bagtanke at der måske fra denne gruppe ville kunne rekrutteres 1 eller 2 nye hjælpere.

Årets ungdomsklub benytter også flittigt Dansk Volleyball Forbunds tilbud hvad enten det er uddannelsestilbud eller projekter der retter sig mod ungdomsarbejdet. Det er altid en stor fornøjelse at arbejde med ledelsen i klubber, der med seriøsitet og stor entusiasme går ind i arbejdet og de udfordringer der viser sig.

Uleder 2008Årets ungdomsleder 2008 - Simon Øksnebjerg, Glostrup IC Volley

Årets ungdomsleder er en person med rigtig mange kasketter. I gennem de sidste 15 år har årets ungdomsleder haft rigtig mange tillidshverv indenfor dansk volleyball.

Aktuelt – for den forgangne sæson – kan vi remse nogle af vedkommendes kasketter op: ungdomstræner, bestyrelsesmedlem med ansvar for ungdom, Kidsspecialist, kredsens ungdomsudvalg, DVBF instruktør på specielt kids- og teenkurser. De mange kasketter skyldes en stor lyst til at være med, der hvor tingene sker, og der hvor man kan gøre en forskel.

Klubben som årets ungdomsleder repræsenterer, er ikke en af de klubber vi ofte finder til Danmarksmesterskaberne. Det er ikke ensbetydende med at han ikke er en god træner. Tværtimod. Han er en yderst kompetent og engageret træner af såvel Kids som ungdomshold. Det at vinde er altid rart, men der er andre værdier der har lige så stor prioritet. Årets ungdomsleder gør meget ud af, at ungdomspillerne får skabt gode kammeratskabsrelationer, at de bliver rystet sammen og får en følelse af fællesskab og klubånd. Det er hans overbevisning, at forældrene bør involveres i klubarbejdet for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Han organiserer ungdomsarbejdet i klubben på en forbilledlig måde med klubbens hjemmeside som omdrejningspunkt og en lind strøm af information til forældrene, for derigennem at opnå dialog og involvering.

sineÅrets persongnist 2008 - Sine Løkke Kristensen, Skovbakken Volleyball

Med et altid smittende humør, stort engagement og stor viden om kidsvolley, har årets gnist de egenskaber der skal til, for at få andre mennesker med på sine ideer og projekter.

Det har hun gjort i sin klub hvor specielt Kidsvolleyafdelingen står hendes hjerte nær. Med Kidsvolley på torvet i Århus ved festugen, med rekrutteringsarrangementer i Gjellerup parken, med undervisning i Kidsvolley på seminariet og skoleturneringer har hun virkelig tændt gnister omkring sig.

Ikke kun hendes klub har glæde af hendes viden og engagement. Som klubkonsulent har klubber i det midt vestjyske område haft stor glæde af hende. Hun yder en fantastisk indsats og er altid klar til at påtage sig en opgave som hun altid løser på fornemste måde.

klungnist 2008Årets klubgnist 2008 - Kerteminde Volleyball Klub

Den klub der i år skal kåres som året gnist er en klub på Fyn. Man kan sige at klubben har fået sin anden ungdom. Det er rutinerede kræfter, der efter et lidt forsigtige tilløb nu for alvor er slået igennem med Kidsvolley.

I dag er der 35 glade og aktive Kidsspillere i klubben. De er selvfølgelig ikke kommet af sig selv. Der har ligget et stort rekrutteringsarbejde bag, med SFO arrangementer og skoleturneringer som nogle af de væsentligste. Klubben lægger vægt på godt og aktivt forældresamarbejde. På ganske kort tid har klubben fået stor opbakning fra forældregruppen. Det ses ikke mindst til Kidsstævnerne hvor klubben deltager aktivt.

Med denne ungdomspris vil vi gerne anerkende klubben for den gnist de har tændt i byen og lokalområdet, og jeg er sikker på, at der de kommende år vil være endnu større vækst i klubben.
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.