Hjemmesidebanner

Kåringer 2007

2007 UngdomsklubÅrets Ungdomsklub 2007 - VK Hjallese

Det blev VK Hjallese, der vandt titlen som årets ungdomsklub.
Klubben satte i 70’erne og 80’erne sit kraftige fodaftryk på ungdomsvolleyball i Danmark, og har gjort det samme i starten af dette århundrede. VK Hjallese var blandt landets første volleyballklubber, der blev certificeret med et ’Godt Idrætsmiljø for børn’.
Et andet kendetegn for klubben er, at den har en meget aktiv forældrekreds, der involverer sig stærkt i klubbens daglige drift og ikke mindst ved afholdelse af stævner.
I årets ungdomsklub er legen og glæden ved spillet i højsædet. Dette udelukker dog ikke, at klubbens målsætning er, at tilbyde alle spillere optimale udviklingsmuligheder. Klubben har derfor flere ungdomshold i landets absolutte top både hos i Teenvolley og Kidsvolley.

2007 ungdomslederÅrets ungdomsleder 2007 - Allan Christensen, IF Lyseng Volley

Årets ungdomsleder blev Allan Christensen fra IF Lyseng Volley. Allan har vist sig som en yderst kompetent leder og træner, der altid er klar til at løse en opgave på bedste måde. Han er en ægte ildsjæl, der laver et stort, frivilligt stykke arbejde, både i sin klub, men også i sin kreds. Engageret, til at stole på, fleksibel, innovativ og altid klar til en ny udfordring. Årets ungdomsleder er ligeledes meget vellidt blandt forældre og trænerkollegaer.

2007 klubgnistÅrets klubgnist 2007 - Slagelse Volleyball Klub

Slagelse Volleyball Klub er kendetegnet ved, at de for alvor har forstået at udnytte de muligheder, der ligger i Dansk Volleyball Forbunds nye ungdomskoncept Teenvolley. Årets gnister har udover at tænke rekruttering og Teenvolley i den traditionelle forstand, også haft overskud til at starte et volley-integrationsprojekt for byens unge, som har fået stor sucess.

2007 persongnistÅrets persongnist 2007 - Kim Kongsted, Jels IF

Kim Kongsted er en person der har været med i volleyball i rigtig mange år. Sidste år valgte han så at kaste sig over Kidsvolley, hvilket han har gjort rigtig godt. På bare en sæson er der indmeldt 53 Kidsspillere i klubben Jels. Kim Kongsteds dedikerede måde at gå til udfordringerne på, evnen til at tænke langsigtet og have fokus på målet, er nogle af de ting, der havde afgørende betydning for at han blev valgt som årets person-gnist. Han er en gnist der ikke bare flammer op og brænder ud, men holder gnisten i mange år.
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.