Hjemmesidebanner
fredag, 04 januar 2019 14:00

Optakt: Danske volleyballdamer søger EM-oprejsning ude mod Georgien

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Damelandsholdet spiller i dag EM-kvalifikation på udebane mod Georgien, hvor de danske volleyballdamer har revanche til gode. Landstræneren har planen til sejr klar.

Sidst de to hold mødtes var i Danmark, hvor Georgien kunne rejse hjem med en sejr.

Samtidig forviste de Danmark til 4. pladsen i Gruppe D, men med en sejr i dag kan Danmark bytte plads med Georgien og erobre 3. pladsen tilbage.

Der har været en del udskiftninger på det danske landshold siden kampen mod Georgien på hjemmebane i sommer, men det bekymrer ikke landstræner Sven-Erik Lauridsen:

”Det ser godt ud. Selv med en del udskiftninger synes jeg, vi har fået spillet en god trup sammen. På nogle områder spiller vi en smule stærkere end sidst og på andre områder lidt svagere,” siger han.

”I det store hele spiller pigerne godt. Når vi spiller på topniveau, spiller vi rigtig godt, og så kan vi godt spille mod Georgien,” siger Sven-Erik Lauridsen.

De danske volleydamer har frem mod EM-kvalifikationskampene mod Georgien i dag og Frankrig i Slagelse på onsdag den 9. januar været samlet i Idrættens Hus i Brøndby, hvor trænere og spillere også har nærstuderet deres kommende modstander på video.

”Georgien er et godt volleyballhold, de får altid bolden over og laver få fejl. Måske er deres topniveau ikke så højt, men deres bundniveau er tårnhøjt. Det er det, vi skal kæmpe imod,” siger Sven-Erik Lauridsen.

”Vi har problemer med at holde niveauet i angrebet. Men kan vi det, så spiller vi lige op med dem. Det gjorde vi i 1. sæt på hjemmebane, hvor vi spiller med meget få fejl og slår dem,” siger han.

”Udfordringen er at rejse derned og gøre det samme. Vi skal prøve at tage 1. sæt og så strække det ud over en hel kamp. Så må vi se, hvor gode de er på hjemmebane. Normalt løfter de sig en lille smule, men vi forbereder os så godt vi kan, og så tager vi den derfra,” siger Sven-Erik Lauridsen.

Kampen mod Georgien livestreames på EuroVolley TV.

Onsdag den 9. januar spiller landsholdet den sidste kamp i EM-kvalifikationen på hjemmebane i Antvorskovhallen i Slagelse. Du sparer 25 procent på billetten, vis du køber i forsalg her

DANMARKS KAMPPROGRAM, EM-KVALIFIKATION (DAMER)
5. januar, 13.00: Georgien vs. Danmark
9. januar, 17.00: Danmark vs. Frankrig

DANMARKS TRUP

Hævere
Nikoline Maria Mogensen (Holte IF Volleyliga Damer)
Ann-Katrine Håkansson (Coastal Carolina University, USA)

Centerspillere
Amalie Lachenmeier (Holte IF)
Mette Breuning (Brøndby Volleyball Klub)
Paulina Hougaard-Jensen (Colorado State University, USA)
Trine Rask-Nielsen (Elite Volley Aarhus)

Kantspillere
Alina Hjorth Sode (Brøndby VK)
Emma Stevnsborg (Team Køge Volley)
Helena Elbæk (American University, USA)
Mikala Maria Mogensen (Holte IF)
Nora Møllgaard (Holte IF)
Tenna Skyum Donslund (EVA)

Liberoer
Ditte Kjær Hansen (EVA)
Laura Noer Kjelstrup (Brøndby VK)
Read 408 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.