Hjemmesidebanner
tirsdag, 30 maj 2017 14:18

Danmark fint fra start i modvind

Written by
Danmark - Holland 0-3 (12-25,13-25,9-25)

I den første kamp ved VM-kvalifikationen i Azerbajdjan var det danske hold oppe imod stjerneholdet fra Holland.

Det var dog ingen hindring, og de danske damer spillede volleyball i strid modvind uden at flytte sig en tøddel.

Modtagningen med libero Nora Møllgaard i centrum stod imod servepresset, og Eva Bang fik med køligt overblik iscenesat Trine Kjelstrup til 11 angrebsvindere imod de store hollandske blokader.

Tilmed blev der stoppet et par bolde i blok og forsvar, der blev konverteret til modangreb.

I andet sæt spillede det danske hold bedst og var statistisk netto +2 point for sættet - en flot bedrift imod et hold som Holland.

I tredje sæt blev der plads til at alle kunne komme i gang med turneringen, og her var det Helena Elbæk der gik forrest med sit angrebsspil.

I det store hele en yderst godkendt start, hvor det danske spillere var ukuelige i deres præstation og vilje til at spille volleyball.

Nu hvor der er styr på hvad det er vi skal møde, så glæder vi os til endnu en udfordring imod Israel i morgen kl. 18.00 (dansk tid).

Dagens spiller blev Trine Kjelstrup.

KAMPROGRAM, VM-KVALIFIKATION, ASERBAJDSJAN 
31/05, 18:00: Danmark vs. Israel (livescore)
01/06, 15:30: Aserbajdsjan vs. Danmark (livescore)
02/06, 13:00: Danmark vs. Norge (livescore)
03/06, 18:00: Ukraine vs. Danmark (livescore) (LIVESTREAM)

- Alle kamptider er dansk tid.
Read 1106 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.